10 for trav til vinderen af Blue Hors Dressurchampionat for 3-års heste 2022
Med en baggrund, som næsten ikke findes skønnere i hele Danmark, indtog de 3-års ungheste fredag og lørdag den store udendørsbane og åbnede dermed årets Dressur og Følchampionat på Blue Hors!
Lygum's Zelina efter Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Zack
Fredagens velforberedte 3-års heste
Det var en fornøjelse at se hvor velforberedte og velredne 3-års holdet mødte op. Og selvom det var et lille hold med kun 10 ekvipager i den indledende runde fredag, var der masser af potentiale og kapacitet at spore.
Efter stationens nyeste hingst, Blue Hors Baron, udmærkede vallakken Bentley (efter Baron x Sorento) sig med Caroline Hansen i sadlen. Opdrætter af Bentley er Manfred Heider, Tyskland og hesten er ejet af Nordentoft Equestrian og blev dagens topscore med 42 point og endte dermed på en samlet delt 1. plads.
Også Blue Hors St. Schufro datteren Lygum’s Zelina (efter St. Schufro x Zack/ Opdrætter Lygum Horses/ Ejer Bakken Dressage og Lygum Horses) blev fremvist i flot form af Christine Ropers og scorede samme karakterer som Bentley, nemlig 42 point – og hoppen er dermed også videre til morgendagens finale!
Fredagens resultater finder du HER
Lygum's Zelina efter Blue Hors St. Schufro
Harrysmindes Rocco efter Blue Hors Rockefeller
Bentley efter Blue Hors Baron
Lørdagens dommerpanel bestod af (fra venstre) skriver Henriette Krogh Sørensen, berider Laura Kristine Thorup, berider Tania M. Joensen, eliterytter Nanna Skodborg Merrald og eliterytter Cristian Tudela Ruiz
Bentley
Harrysmindes Rocco
Lørdagens suveræne vinder
Med et 10-tal for en flot opadbakke trav med masser af smidighed og skulderfrihed blev den imponerende hoppe Lygum’s Zelina (efter St. Schufro/Zack) den suveræne vinder af Blue Hors Dressurchampionat for 3-års! Hoppen er avlet af Lygum Horses, der ligeledes ejer hesten i samarbejde med Bakken Dressage. Zelina blev fremvist af Christine Ropers, der gjorde et flot arbejde med denne fantastiske St. Schufro-datter.
Hoppens smidige, rummelige og op-ad-bakke galop blev belønnet med 9.5, imens det blev til et 8.0 for skridt, 9.0 for ridelighed og 9.5 for hoppens enorme potentiale.
Lygum's Zelina efter Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Zack
Klassens nummer 2 blev Bentley (efter Baron/Sorento), der fik karakterne 8.5 for trav, 9.0 for en pæn galop med godt afskub, 8.5 for en regelmæssig og smidig skridt, 9.0 for ridelighed (Bentley’s rytter Caroline Hansen blev ligeledes belønne med Blue Hors Horsemanship-prisen for 3-års, da hun fremviste flere velredne og velforberedte, positive ungheste) og 9.0 for potentiale, der udspringer af en særdeles god type og høje forventninger til fremtiden. Opdrætter af Bentley er Manfred Heider, Tyskland og hesten er ejet af Nordentoft Equestrian.
Nummer 3 blev Harrysmindes Rocco (efter Rockefeller/St. Schufro), der hermed avancerede en plads op fra gårsdagens fjerdeplads. Rocco er ejet og avlet af Stutteri Harrysminde og blev flot fremvist af Gustav Meinertz. Rocco har en smidig trav, der blev belønnet med 8.5, en stor galop, der fik karakteren 9.0, en regelmæssig skridt til 8.0, en høj ridelighedsgrad på 8.5 og et spændende potentiale til 8.5.
Lørdagens dommerpanel bestod af:
- Klaus Munkedal
- Jens Thorsen
Se alle resultaterne fra finalen HER