Baron-sønnen Baroq Pilekær solgt for 20.000 €

På Dansk Varmblods Følauktion på Blue Hors, blev Baroq Pilekær efter Blue Hors Baron solgt til det flotte hammerslag á 20.000 €, svarende til knap 150.000 danske kroner!

Baron-sønnen Baroq Pilekær solgt for 20.000 €

Top Baron-afkom

Lørdag aften ved Blue Hors Sommerfestival, satte Dansk Varmblod 19 føl af dressurafstamning under hammeren i et samarbejde med Blue Hors. Der blev handlet føl til 266.000 euro og 80% af dem fik nye købere – tre af dem gik til udenlandske købere.

Gennemsnitsprisen for de solgte føl blev 16.625 euro svarende til 123.856 kr.

På auktionen blev også Baroq Pilekær efter Blue Hors Baron/Danone II solgt – til det flotte hammerslag á 20.000 €, svarende til knap 150.000 danske kroner!

Baroq er et hingsteføl med udtryk og charme. Han er velrejst, passende ædel og bevæger sig fremragende med godt afskub samt knæ- og haseaktion.Han er af gennemavlet dressurblod og ud af en præstationsstærk stamme. Mor, mormor og mormors mor er alle sølvmedaljehopper og mormors mor er endvidere elitehoppe. Fra hoppestammen kommer flere medaljehopper og B-heste i dressur.

Vi på Blue Hors er så heldige, at det blev avlsleder Martin Klavsen, som sikrede sig det højeste bud, på 47.500 euro!