Blue Hors

Monte Carlo

Gangartsfænomen med kraft og råstyrke

  • Nr. 2 ved KWPN’s materialprøve med 88,00 point med 9 for skridt, galop og kapacitet
  • Finalist ved DRF’s championatsfinale for 5-års og nr. 3 ved DRF’s championatsfinale for 4 års med 89.60 point og bl.a. 9 for galop og kapacitet
  • Top præstationsafstamning via Dream Boy, United og Jazz og en super hoppestamme med flere Grand Prix heste og kårede sønner
  • Far til flere føl solgt på auktion bl.a. auktionshighlights ved Verden Spring Foal Auction og Dansk Varmblods Elitefølauktion, der begge blev solgt for € 41.000
Født
2017
Farve
Brun
Højde
168
Avler
Dhr. T.J.M. Coomans
Opstaldning
Blue Hors
WFFS
Negativ
  • 1. rate4,000.00 DKK ex. moms
  • 2. rate5,000.00 DKK ex. moms
Bestil sæd
Glock's Dream Boy N.o.p.
Gina Ballerina
Vivaldi
Resia
United
Redensie
Krack C
Renate-Utopia
Ferro
Iresia
Krack C
Nessica
Jazz
Densie
Se mere ved Horsetelex
  • Monte Carlo besidder tre særdeles gode gangarter, hvor hans stærke motor med et kraftfuldt afskub sætter ham i særklasse som en hingst til de helt store opgaver.
  • Ved KWPN-hingstekåringen i 2020 fremviste Blue Hors Monte Carlo sig så overbevisende, at han helt naturligt blev udpeget som præmiehingst og fremstod som kåringens mest kraftfulde bevægelseskunstner. Efter den hollandske kåring fik Blue Hors mulighed for at besigtige Monte Carlo hos hingsteholder van Uytert, og på det tidspunkt havde hingsten kun haft rytter på få gange. Ikke desto mindre var det tydeligt at se dens potentiale til større opgaver i fremtiden. Efterfølgende blev Blue Hors Monte Carlo fremstillet til Dansk Varmblods Hingstekåring 2020 Herning, hvor han med sikkerhed indtog plads i præmieringen.
  • I forlængelse af Dansk Varmblods hingstekåringen gik han 10-dages observationstest med meget positive kommentarer:
    – Samarbejdsvillig, let ridelig og energisk hingst. Skridten er taktfast og energisk. Traven er elastisk, energisk og smidig med god bæring og godt afskub. Galoppen er rummelig og elastisk med god bæring”
  • Monte Carlo blev under KWPNmaterialprøven i 2020 placeret som nummer 2 med karaktererne 9 for skridt8,5 for trav9 for galop8,5 for smidighed8,5 for kropsholdning og balance8,5 ridelighed og indstilling – samt 9 for kapacitet!
  • I 2021 blev Monte Carlo nummer 3 ved Dansk Ride Forbunds championatsfinale for 4-års dressurheste. Karaktererne lød på for en trav, der af dommerne blev rost for sine øgninger, 8.5 for en flot og rentaktet skridt9 for en særdeles god galop med god ’op ad bakke’-tendens og flotte øgninger, 8.6 for ridelighed, der udspringer af en flot fremvisning, der følger uddannelsesskalaen, 9 for kapacitet og en totalscore på 89.60 point. Dommerne påpegede særligt den høje kapacitet, der bliver helt unik at udvikle på til fremtiden!
  • Blue Hors ejer halvpart i Blue Hors Monte Carlo TC, der også medejes af Tim CoomansJoop van Uytert og Nico Witte.
  • Monte Carlos afstamning, Dream Boy – United – Jazz, lader, i kombination med en præstationsstærk hoppestamme, ikke meget tilbage at ønske.
  • Faderen Dream Boy (efter Vivaldi/Ferro) går international Grand Prix med HansPeter Minderhoud. Morfaderen United er efter Krack C/Partout, der begge har gået international Grand Prix med Anky van Grunsven, og United selv har gået Intermediaire, inden en skade satte en stopper for karrieren. Mormorsfar Jazz har gået international Grand Prix under Tineke Bartels og Kirsten Beckers og betragtes som en af verdens mest betydelige faderhingste i dressurhesteavlen.
  • Monte Carlo er avlet af den hollandske opdrætter W. Den Besten og er ud af en super hoppestamme, der har produceret Grand Prix-heste som Murdock (efter Balzflug), Annette Ballerina (efter Scandic), Bolero (efter Johnson) m.fl. samt kårede hingste som Joop TC (efter Ravel) og Son De Niro (efter De Niro).– Jeg synes, at det er en super spændende blodkombination, som vi ikke hidtil har set i Danmark, fortæller avlsleder Martin Klavsen.
  • Monte Carlo er linjeavlet på de hollandske elitehingste Jazz og Krack C og kan derfor blodmæssigt kombineres med de fleste tyske og danske afstamninger. Samtidig ligger Jazz så langt ude, at han også sagtens kan krydses med hopper af det blod.
  • Overordnet set passer Monte Carlo med sit korrekte snit og kraftfulde bevægelse til moderne hopper og må formodes at kunne give mere kraft i bevægelsen.– Monte Carlos helt klare styrke er hans funktionalitet. Jeg tror, at han vil fungere rigtig godt på hopper med åbne rammer og lange linjer, og så skal han nok tilføre funktionalitet, udtaler Martin Klavsen.
  • De første følårgang efter Monte Carlo har vist et enormt gangartspotentiale med masser af aktion, skulderfrihed og power. De beviste det første gang til Blue Hors’ traditionelle Følaften i 2021, hvor adskillige Monte Carlo-afkom blev fremvist. Ens for dem, var deres gangartsformået og attraktive attitude.- Vi går en meget spændende følsæson i møde, hvis alle Monte Carlos afkom er som disse, udtalte avlsleder Martin Klavsen ved Blue Hors Åbent Hus 2021, hvor den første følårgang efter Monte Carlo blev fremvist.