Blue Hors

Zack

I den absolutte verdenselite i både avl og sport

  • Avlsmatador i international topliga
  • Verdensmester for hold ved VM i Herning 2022
  • Nr. 11 og bedste aktive avlshingst ved OL i Tokyo 2020
  • Nr. 6 på WBFSH's rangliste for dressurhingste 2022
  • Danmarksmester i dressur, vinder af to World Cup kvalifikationer og nr. 4 ved World Cup finalen i Göteborg 2019
  • Far til tredobbelte UVM vinder Sezuan samt flere internationale GP-heste som Blue Hors Zepter, Glock’s Zonik, Zigzag, Zap Zap, m.fl.
Født
2004
Farve
Brun
Højde
174
Avler
Bas Wilschut
Opstaldning
KUN tilgængelig via ICSI hos VetEmbryo
WFFS
Negativ
  • 1. rate18,000.00 DKK ex. moms
Bestil sæd
Rousseau
Orona
Ferro
Zsuzsa
Jazz
Karona
Ulft
Brenda
Roemer
Landy
Cocktail
Charmante
Belisar
Farona
Se mere ved Horsetelex

Verdensklasse hingsten Blue Hors Zack startede sin karriere som 3-årig fløjhingst ved den hollandske hingstekåring, hvor Blue Hors købte ham. Han blev kort herefter kåret i Dansk Varmblod og blev allerede fra helt ung flittigt benyttet særligt i den danske og tyske avl. Sportsligt har Zack været en hingst, der har været i konstant udvikling. Han var først klar til sin debut i Grand Prix som 12-årig, og han udvikler sig stadig.

Zacks far Rousseau vandt sin materialeprøve i dressur i Ermelo. Ligeledes vandt han i 2002 Pavo Cup i Holland med den indtil da højeste pointsum. Af begge fremmedryttere opnåede han karakteren 10,0. Som 5-års vandt han først hingsteklassen i ’s-Hertogenbosch, hvorefter han vandt sølv ved VM for ungheste i Verden.

Zack er hoppen Oronas andet føl. Det første efter Florestan-sønnen Neostan har som 6-års vundet z-level (M-dressur) i Holland. Orona har placeringer i M og har aflagt en IBOP-test (hoppeafprøvning) med et særdeles godt resultat. Hun er efter Grand Prix-hingsten Jazz, som ud over at være en af Hollands mest benyttede avlshingste også selv har gået international topsport. Derudovere er Jazz også en hingst, der i mange år, har lagt på toppen af WBFSH’s rangliste over dressurhingste.

Han har været en utrolig stærk og holdbar hest, der stort set aldrig har været syg eller skadet, og så er han hver eneste dag super oplagt og motiveret til at arbejde – selv dagen efter et stort stævne, hvor han skal holde fri”
– Daniel Bachmann Andersen, tidligere rytter af Blue Hors Zacks

Han debuterede i international Grand Prix som 13-årig, og derfra tog han og Daniels rejse mod verdenseliten kometfart, og de blev hurtigt en del af det danske landshold. Således repræsenterede de Danmark ved WEG 2018 i Tryon og blev bedste danske ekvipage i Grand Prixen med en 10. plads. Det blev sidenhen til sejre i World Cup-kvalifikationer i Herning og ’s-Hertogenbosch, en 7. plads i World Cup-finalen i 2018 i Paris og en 4. plads i World Cup-finalen i 2019 i Göteborg.

Ved DM i dressur blev ekvipagen i 2018 nr. 8, mens de i 2019 blev danmarksmestre. Ekvipagen opnåede internationale sejre og topplaceringer i Amsterdam, Neumünster, Paris, Uggerhalne, Aachen, Hagen, Darmstadt, Salzburg mv. I 2019 vandt de CDIO5* Grand Prix Kür i Falsterbo med over 85%, og ved EM 2019 i Rotterdam sluttede de individuelt som nr. 7 med 83,711% i Grand Prix Kür. Zack sluttede FEI-stævneåret 2019 som nr. 6 på verdensranglisten i dressur og var dermed verdens højest rangerende hingst i dressursporten.

Nr. 10 på FEI’s verdensrangliste i dressur 2020

Blue Hors Zack har i avlen vist sig som et rigtigt godt match til hopper efter Blue Hors Don Schufro, Blue Hors Romanov, De Niro, Blue Hors Don Romantic m.fl., men han passer faktisk på langt de fleste afstamninger.

Han avler højtstillede og forholdsvis sluttede heste med tre særdeles gode gangarter og særligt med god mekanik i trav og galop. Han passer ideelt til hopper med god længde i overlinjen og god smidighed i bevægelsen.

For sin enorme succes og positive indflydelse i avlen er Zack udnævnt til elitehingst i Dansk Varmblod og Årets Hingst i 2014. Han er far til mere end 39 kårede hingste, heraf mange præmie- og fløjhingste, og et stort antal præmierede hopper og medaljehopper, ligesom hans afkom har vundet alt fra materialeprøver og championatsklasser til VM for ungheste og helt op til international Grand Prix.

Fra hans første årgang er bl.a. fløjhingsten Glock’s Zonik, der er dobbelt hollandsk mester med Edward Gal, WEG-finalist, EM-finalist, World Cup-finalist. Fra samme årgang er Blue Hors Zepter, der har flere sejre i international Grand Prix. Anden årgang bød bl.a. på fløjhingsten Sezuan, der med tyske Dorothee Schneider er tredobbelt verdensmester for ungheste som 5-, 6- og 7-års. Mange andre afkom er på vej i international topsport som bl.a. Zigzag, Zap Zap, Zome Zin, Blue Hors Zatchmo, Blue Hors Zee Me Blue m.fl.

Blue Hors Zack er i sin modne alder mere aktuel end nogensinde og står fortsat som far til fløjhingste og højtkårede hopper i Tyskland, Holland og Danmark. Ved UVM i dressur i 2019 var Zack den stærkest repræsenteret af alle hingste, idet han havde adskillige afkom med i finalerne som bl.a. DV-sølvmedaljehoppen Straight Horse Ascenzione og KWPN-fløjhingsten Jameson RS2, og så havde hans sønner Zonik og Sezuan også adskillige afkom med i finalerne og medaljerækkerne. På Blue Hors har vi altid troet på Zack, og meget tyder på, at hans succesfulde afkom er godt i gang med at skrive Zack ind i historien som en af nyere tids mest betydningsfulde hingste i dressurhesteavlen.