Persondatapolitik – Blue Hors ApS

Hos Blue Hors ApS (”Blue Hors” eller ”vi”) prioriterer vi datasikkerhed og fortrolighed højt. Nærværende persondatapolitik fastlægger klare retningslinjer for Blue Hors’ måde at behandle dine personoplysninger på. I det følgende redegøres for, hvordan vi anvender de personlige oplysninger, som du efterlader og/eller afgiver, når du besøger vores hjemmeside, samt når du anvender de forskellige tjenester på vores hjemmesider Bluehors.dk, Bluehors.com og Bluehorscare.com.

1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Ovennævnte hjemmesider er drevet og ejet af:

Blue Hors ApS
Tørskindvej 70
DK—7183 Randbøl
CVR 15504749
Tlf. +45 75883911
E-mail: mail@bluehors.dk

2. Indsamling af personoplysninger

Du vil altid blive informeret i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger om dig. De personoplysninger, som vi indsamler, kan for eksempel omfatte dit navn, din e-mailadresse, din privatadresse, dit telefonnummer og lignende identifikationsoplysninger, oplysninger om et online køb og om din navigation på hjemmesiden.

Når du bruger vores Blue Hors webshop-tjeneste online (f.eks. til bestilling online via www.bluehorscare.com), behandler vi transaktionsrelaterede personlige data, f.eks. for- og efternavn, post- og forsendelsesadresse, telefonnummer, e-mail adresse, kreditkort eller andre betalingsoplysninger. Vi behandler også oplysninger om dine køb hos os.

Det vil altid fremgå i forbindelse med afgivelsen af oplysninger, hvorvidt afgivelsen er frivillig eller er nødvendig for gennemførelsen af den ønskede handling.

Indsamling af dine personoplysninger sker i ét eller flere af nedenstående tilfælde:

  • Når du køber varer online i vores webshop på bluehorscare.com
  • Når du opretter en kundekonto på bluehorscare.com
  • Når du tilmelder dig Blue Hors’ nyhedsbrev
  • Når du deltager i en af Blue Hors’ konkurrencer, stævner eller øvrige events
  • Når du på anden vis kontakter os via mail eller telefon

Selvom du bruger din e-mailadresse i mere end ét af ovenstående tilfælde, bliver dine oplysninger kun samlet og registreret ét sted. Dermed kan dine oplysninger fx genbruges, når du handler hos os, og du undgår samtidig at modtage samme markedsføringsmateriale fra Blue Hors flere gange.

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med tilmelding til stævner, konkurrencer og andre aktiviteter anvender eksterne tjenester, som eksempelvis ticketmaster.dk.

Vi tager løbende billeder og/eller videooptagelser med henblik på at kunne dele de aktiviteter, der foregår hos os. Dette sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder vil vi indhente dit samtykke, såfremt det er påkrævet.

3. Anvendelse af personoplysninger

Personoplysninger indsamles og anvendes til følgende formål:

  • Gennemførelse af ordre i vores webshop
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Administration af brugerkonto / profil
  • Deltagelse i konkurrencer, stævner eller andre events
  • Fremsendelse af andet markedsføringsmateriale, herunder invitationer til events
  • Indsamling og evaluering af forbrugeranmeldelser
  • Statistik
  • Øvrige markedsføringstiltag, herunder pressemeddelelser i forbindelse med stævner og andre events

Når du bruger vores Blue Hors webshop-tjeneste bruger vi dine personoplysninger til at ekspedere og levere din ordre, give meddelelse om ordrestatus og opdatere din profil med jævne mellemrum for at sikre, at de personoplysninger, vi har, er så nøjagtige som muligt.

Vi gør opmærksom på, at brug af dine personoplysninger til fremsendelse af markedsføringsmateriale kun finder sted, såfremt du forinden har afgivet dit udtrykkelige samtykke, medmindre loven giver mulighed for, at vi kan kontakte dig uden, at du afgiver dit samtykke først.

Billeder og/eller videooptagelser deles på vores hjemmeside og/eller sociale medier med henblik på at dele vores aktiviteter og begejstring for ridesporten.

Blue Hors fører statistik over, hvilke områder af websitet vores brugere besøger samt hvilke produkter, der er brugernes foretrukne. Disse data indeholder ikke personoplysninger. Ved hjælp af de indsamlede data opnås kendskab til brugernes anvendelse af websitet. Denne information bruges til at forbedre hjemmesiden. Vi bruger derimod data om alle vores brugeres navigation for at forstå, hvordan vores brugere som en samlet gruppe anvender bluehors.dk, bluehors.com og bluehorscare.com og forsøger på denne baggrund at gøre websitet bedre. Derudover indsamler vi information om, hvilke produkter vores brugere, som en samlet gruppe, fortrækker. Denne information bruges også til at forbedre websitet.  Vi kan ikke se, hvor du kommer fra eller surfer hen på Internettet, når du forlader vores site. Vi sælger ikke eller på anden måde videregiver information om vores brugers brug og navigation på vores webside.

4. Videregivelse til andre dataansvarlige

Vi videregiver udelukkende dine personoplysninger, hvis det er nødvendigt og kun i nødvendigt omfang for at kunne udføre den tjeneste, som du anmoder om, eller hvis du har givet dit samtykke.

Dine personoplysninger kan f.eks. blive videregivet til: (i) det af Blue Hors anvendte lager/fragtfirma til brug for vareleverance og/eller udsendelse af kataloger; (ii) leverandører vi samarbejder med i forbindelse med stævner og andre aktiviteter, herunder for at yde services til dig i den forbindelse; (iii) øvrige tredjeparter i forbindelse med administration af nyhedsbreve m.v.; eller (iv) hvis det er påkrævet ifølge loven, en domstolsafgørelse eller gældende lovgivning. Eksempelvis kan oplysninger videregives til politiet i tilfælde af mistanke om kreditkortsvindel.

Når vi deler billeder på sociale medier, sker det i henhold til gældende betingelser for det pågældende sociale medie.

5. Sletning af personoplysninger

Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor af pkt. 3. Oplysningerne kan dog behandles og opbevares længere i anonymiseret form.

6. Cookies

Vi anvender cookies på vores hjemmesider. Du kan læse mere om brugen af cookies i vores Cookiepolitikker, som du kan finde her: Cookiepolitik

7. Sikkerhed

Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger til sikring af, at vores interne procedurer lever op til vores høje sikkerhedspolitiske standarder. Vi bestræber os således bedst muligt på at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personlige oplysninger.

Alle eksterne transaktioner med personlige data, som vi muliggør, beskyttes med kryptering. Al datalagring på computerfaciliteter, som drives af Blue Hors, samt faciliteter, som drives af virksomhedspartnere, er underlagt skriftlige kontrakter.

Generelt sker behandling af personlige data i henhold til gældende love og bedste praksis vedrørende datasikkerhed.

Kreditkortoplysninger sendes til en eller flere godkendte og certificerede serviceydere og lagres ikke af os i længere tid, end det tager at behandle dataene.

8. Dine rettigheder

Du er til enhver tid berettiget til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personoplysninger. Du har herudover også ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret dine personoplysninger efter reglerne herom. Du har desuden ret til at få udleveret oplysninger om dig selv, som du har givet til os, og til at få transmitteret disse oplysninger til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).

9. Tilbagekaldelse af samtykke

Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vi vil herefter slette dine oplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på andet grundlag. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, kan du kontakte os på mail@bluehors.dk eller Tlf. +45 75883911.

10. Links til andre websites mv.

Vores hjemmeside kan indeholde links til andre websites eller til integrerede websites. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre selskabers websites eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger. Når du besøger andre websites, opfordres du til at læse indehaverens politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger samt andre relevante politikker.

11. Ændringer af oplysninger mv.

Hvis du ønsker, at vi opdaterer, ændrer eller sletter personoplysninger, som vi har registreret om dig, ønsker at få adgang til de personoplysninger, der behandles om dig, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående retningslinjer, kan du rette henvendelse til os på følgende adresse/telefon/mail:

Blue Hors ApS
Tørskindvej 70
DK—7183 Randbøl
Tlf. +45 75883911
E-mail: mail@bluehors.dk

12. Klageadgang

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os via e-mail, telefon eller brev som angivet i pkt. 14 ovenfor. Du kan også kontakte Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.

Denne persondatapolitik blev sidst revideret den 24. maj 2018