Blue Hors
Santiano
Billedsmuk hingst lavet på de bedste blodlinjer
- Vinder af Pavo Cup for 5-års med bl.a. 9,5 for ridelighed
- Udtaget til UVM for 5-års i Ermelo
- Mest benyttede hingst i Holland 2022
- Nr. 3 ved KWPN’s materialprøve med 87,5 point, flere 9-taller og 9,5 for galop
- Moderen Romanik ud af en super hoppestamme med flere højtkårede hopper og hingste
- Super første følårgang med flere fløjføl og top auktionspriser i Holland
Født
2017
Farve
Brun
Højde
171
Avler
Straight Horse /Eva Götzsche & Mogens Pedersen
Opstaldning
Blue Hors
WFFS
Negativ
- 1. rate4,000.00 DKK ex. moms
- 2. rate5,000.00 DKK ex. moms
- Santiano er indkøbt hos Årets Blue Avler 2020; det danske stutteri Straight Horse ved Eva Götzche og Mogens Pedersen.
- Blue Hors Santiano aflagde i efteråret 2020 en 21-dages materialprøve i KWPN, hvor han også er kåret. Ved prøven indtog han tredjepladsen med 87,5 point efter at have opnået karaktererne 8 for skridt, 8,5 for trav, 9,5 for galop, 8,5 for smidighed, 9 for kropsholdning og balance, 9 for ridelighed og indstilling samt 9 for kapacitet.
- Den officielle KWPN-21-dages materialprøverapport beskriver Santiano således:
– Blue Hors Santiano er en afbalanceret og pålidelig hingst med en god indstilling. Hingsten er meget arbejdsvillig og fungerer rigtig godt. Skridten er ren, aktiv og har mere end tilstrækkeligt omfang. Traven har meget kadence, godt omfang, god balance og kraft. Bagbenet kunne have lidt mere bøjning. Galoppen er op-ad-bakke med god vidde, impuls og stor evne til at lukke sammen. Blue Hors Santiano bevæger sig med meget god kropsholdning, en masse balance og stor fleksibilitet. Blue Hors Santiano har et stort talent for dressur og giver sin rytter en rigtig god følelse. - I 2022 har Santiano deltaget ved de hollandske Hengstecompetitie, hvor han har opnået de flotte karakterer af 8 for skridt, 9 for trav, 9,5 for galop, 9 for ridelighed og 8,5 for helhed, sideløbende med at han har bedækket knap 400 hopper igennem sin udstationering hos Hengstenstation van Uytert.– Santiano har fortsat sin positive udvikling, og han fremstår som en rigtig sportsmodel med et godt hingstepræg, fortæller avlsleder Martin Klavsen.
- Faderhingsten er den tredobbelte UVM-vinder, Blue Hors Zack-sønnen Sezuan. Sezuan er en yderst vellidt producent af både talentfulde og populære avlshingste, championatsvindere, højtkårede hopper, samt særdeles efterstræbte rideheste, der alle viser talent for dressurens sværeste øvelser og et imponerende gangartsforløb – alt sammen i både ind- og udland. Sezuan er desuden den eneste hingst, der allerede er far til flere afkom, der har vundet UVM-medaljer – og som ligeså allerede er på vej mod topsporten. Farfaren er ingen ringere end Blue Hors Zack, der længe har lagt i Top 10 på FEI’s verdensrangliste og har gået flere af de største internationale dressurmesterskaber, deriblandt OL i 2020, og som også er far til Sezuans helsøster Straight Horse Ascenzione, der er succesfuld UVM-finalist og nu sejrrig i international lilletur.
- Santiano er linjeavlet på hingsten, der revolutionerede dansk dressurhesteavl, Blue Hors Don Schufro. Don Schufro var med til at vinde en bronzemedalje for det danske hold under OL i Hong Kong 2008. Særligt Don Schufros døtre har haft enorm betydning i moderne ridehesteavl.
- Med hopper efter både Blue Hors Romanov (morfar) og Don Schufro (mormorsfar), der begge var aktive i international Grand Prix dressur på allerhøjeste plan, sideløbende med succesfulde karrierer som avlshingste, er hoppestammen bag Santiano særdeles spændende og med en imponerende produktion af succesfulde sports- og avlsheste, der klarer sig godt på tværs af avlsforbund og landegrænser. Zack har ofte konkurreret i international Grand Prix mod sin egen søn Glock’s Zonik, der er halvbror til Santiano, da de begge er efter hoppen Romanik. Romanik er også mor til Grand Prix-hoppen Zackonik, ligesom hun er mormor til guldmedaljehoppen Straight Horse De Milla, der i 2020 var udtaget til UVM. Hun er ligeledes hoppen bag avlsgodkendte Straight Horse Sir Romance, ligesom Santianos helbror Straight Hors Sezarion er godt på vej mod en international karriere med sin spanske Grand Prix-rytter Alejandro Asencio Mendez.
- Avlsleder Martin Klavsen glædes over at have en Sezuan-søn som Blue Hors Santiano, hvor type, bevægelseskvalitet i alle tre gangarter, afstamning på morsiden og det genetiske ophav, der oser af præstation på fædrene, såvel som mødrenes side – og det gælder både højtpræmierede hopper og hingste, såvel som sportsheste med internationale præstationer i international Grand Prix-dressur, går op i en højere enhed,– Han er den Sezuan-søn, vi har ventet på, for han er ikke blot topatletisk og velbalanceret i sine bevægelser, men også en meget ukompliceret hest, der er en fornøjelse at arbejde med, fortæller Martin.
- I kraft af sin koncentration af præstationsblod forventes Santiano at kunne tilføre sportslige kvaliteter til sine afkom i form af bevægelseskapacitet, såvel som ridelighed og arbejdsvilje. Særligt skal hans velbalancerede og naturligt gennemsprungne galop fremhæves, og han forventes at nedarve en særdeles god galop til sine afkom. Han passer typemæssigt og afstamningsmæssigt til et bredt udsnit af hopper.– Santiano forventes at nedarve sit flotte format med gode rammer og sine rummelige bevægelser med særdeles god mekanik, fortæller Martin Klavsen.
- Super første følårgang med flere fløjføl og top auktionspriser i Holland

Har du brug for hjælp?

Udfyld formularen, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt; mandag-fredag imellem klokken 08:00-16:00.