Flotte placeringer til rytterne og deres heste ved DRFs unghestechampionat i Billund

I weekenden stod den på unghestechampionatskvalifikation hos Billund Sportsrideklub, hvor flere Blue Hors- heste og ryttere var til start – og for Cristian og Zacksmir blev det til en sejr i 6-års kvalifikationen!

Flotte placeringer til rytterne og deres heste ved DRFs unghestechampionat i Billund

Højgaardens Zacksmir, Billund Sportsrideklub, Dansk Ride Forbunds unghestechampionater 2023

PAVO og DRF indledende championatskvalifikation for 6-års

Stævnet i Billund Sportsrideklub fungerede som ét af de mange kvalifikationsstævner til Dansk Ride Forbunds unghestechampionat i 2023, og derfor var flere af de helt unge rideheste og avlshingste gjort stævneklar!

I 6-års klassen var Nanna Skodborg Merrald og Cristian Tudela Ruiz til start på avlshingsten Blue Hors Santiano (efter Sezuan/Blue Hors Romanov, opdrætter: Straight Horse ApS) og hesten Højgaardens Zacksmir (efter Blue Hors Zack/Sir Donnerhall I, opdrætter: Stutteri Højgaardens Heste)

Cristian og Zacksmir red sig ind på dagens flotte 1.plads med 87.600 point, hvoraf det. blandt andet, blev til to 9-taller for galop og ridelighed! Lige i hælene på dem, kom Nanna og avlshingsten Santiano, der snuppede dagens 2. plads med 87.400 point. Nanna og Santiano blev belønnet med bl.a. 9.2 for ridelighed, 9 for kapacitet og 8.9 for galop!

Ekvipagerne fra Blue Hors blev i 6-års klassen gjort selskab af ét Blue Hors-afkom, der tidligere har slået deres folder i Dansk Varmblods Unghestechampionat i Herning, nemlig Holmens Tara (efter Blue Hors St. Schufro/Tailormade Temptation, opdrætter: Diana Vejrsø Kruse), der blev fremvist af henholdsvis Rikke Jørgensen Langergaard og Malene Mira Petersen.

Blue Hors Santiano, Billund Sportsrideklub, Dansk Ride Forbunds unghestechampionater 2023

I PAVO og DRF indledende championatskvalifikation for 5-års var Ulrik FalbeHansen og Svalegårds Hot Divine (efter Donkey Boy/Blue Hors Hotline, opdrætter: Stutteri Svalegård) til start. Og de gjorde det godt! De indkasserede nemlig en fornem 2. plads, for et ridt, der blev belønnet med 9 for ridelighed og en totalscore á 85.400 point!

I 5-års klassen, havde vi også glæden af de to Blue Hors-afkom; Røginds Don Bronson (efter Blue Hors Don Olymbrio/De Noir, opdrætter: Anni og Peder Agger) redet af Marie Witt Poulsen og Lille Kærgårds Sisco DWB (efter Blue Hors Don Olymbrio/Stedinger, opdrætter: Louise Lundgaard Nissen) redet af Silje Bakken, der opnåede en flot 4.plads med bl.a. 9 for skridt!

Svalegårds Hot Divine, Billund Sportsrideklub, Dansk Ride Forbunds unghestechampionater 2023