Baron-datteren Bonsai og Nanna får 10 for ridelighed (VIDEO)

Hos Sportsrideklubben Bogø har der i weekenden været kvalifikation i Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for blandt andet 5-års heste – og her viste netop Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Baron-datteren, Bonsai, sig fra deres bedste side, hvilket dommerne belønnede med intet mindre end 10 for ridelighed!

Baron-datteren Bonsai og Nanna får 10 for ridelighed (VIDEO)

Talent og ridelighed

Denne weekend har der hos Sportsrideklubben Bogø været afviklet C-stævne i dressur med Pavo og Dansk Ride Forbunds dressurchampionater for 4-, 5-, 6- og 7-års heste i deres respektive dressurprogrammer.

Her opnåede Blue Hors-rytter, Nanna Skodborg Merrald, på ryggen af vores talentfulde fuksrøde hoppe Blue Hors Bonsai (efter Blue Hors Baron – Royal Classic, opdrætter: Bernhard Sieverding) karaktererne 9,5 for trav, 9 for skridt, 9 for galop, 10 for ridelighed, 9,5 for kapacitet og i alt vilde 94,000 point!

Bonsai er en fantastisk hest – og vi glæder os til at vise jer endnu mere i fremtiden!

Balady og Cristian i flot form!

Cristian Tudela Ruiz og Blue Hors Balady (efter Blue Hors Baron – Fürst Romancier) indlogerede sig som nummer 6 med 8.5 for trav, 8.2 for skridt, 8.5 for galop, 8 for ridelighed, 8.3 for kapacitet og 83.000 i alt. Den unge hoppe gjorde flot figur og arbejder smidigt, velvilligt og med tonsvis af kapacitet!