Farrell, Zackerey og Baron døtre til Herwart von der Decken-Schau 2021

I dag mandag den 23. august finder det prestigefyldte Herwart von der Decken-Schau sted i Verden, Tyskland. Blue Hors er repræsenteret igennem hoppen Bonsai, der blev direkte udtaget til skuet tidligere i år

Farrell, Zackerey og Baron døtre til Herwart von der Decken-Schau 2021

Bonsai / LL-Foto

I denne uge stiller Blue Hors op med 3-års hoppen Bonsai ved Hannonveranerforbundets Eliteskue i Verden; Herwart von der Decken-Schau - og vi glæder os til at følge hoppen!

Lørdag den 12. juni var Blue Hors Avl & Opdræt afsted til Hannoveranerforbundets hoppekåring i Grindsted Rideklub, hvor de blandt andet havde den tyskregistrerede 3 års hoppe Bonsai (efter Baron /Royal Classic /Wolkentanz II) med.
Rytter Tanja Rusovic guidede hoppen rundt så den med stort overblik og ro fik følgende karakterer for sin rideprøve af de tyske dommere : 9 for skridt, 9 for trav, 10 for galop, 9 for ridelighed og 9,5 af testrytter! Med disse point gik det så godt at Bonsai blev tildelt fløjpladsen på sit hold, titlen som ‘Dagens Bedste hoppe’, samt en udtagelse til Herwart von der Decken-Schau i Verden, Tyskland!

Herwart van der Decken Schau

Til de der ikke ved det, er Herwart van der Decken Schau det tyske Hannoveraner forbunds pendant-arrangement til et eliteskue for kun forbundets allerbedste unge hopper.

Ved Herwart van der Decken Schau udpeges årets bedste hopper efter at være blevet udtaget og inviteret til det prestigefyldte arrangement igennem en bemærkelsesværdig deltagelse ved forbundets regionale hoppekåringer.

Blue Hors Zackerey datter på finalering

Zahara efter Blue Hors ZackereyFalsterbo, er avlet af Dr. Christina Beuke og ejet af Rothenberger Ventures GmbH, gjorde en god figur og blev også udtaget til finaleringen.

Zahara efter Blue Hors Zackerey - Falsterbo, avlet af Dr. Christina Beuke /LL-Foto

Farrell-datteren Filomena G til hoppefamilie-bedømmelse

En anden hoppe, der vil blive holdt øje med ved dette års Herwart von der Decken Schau, er Blue Hors Farrell-datteren Filomena G.

Stutteri G v/Helene Geervliet repræsenterer Danmark ved hoppefamiliebedømmelsen i Verden, der foregår under hannoveranerforbundets eliteshow. Her skal de 10 bedste hannoveraner-hoppefamilier mødes til showet i Verden, og her bliver Stutteri G det eneste “internationale” stutteri, som deltager med en hoppesamling, da de øvrige 9 udtagne hoppefamilier alle er fra tyske opdrættere og stutterier.

Stutteriejer Helene Geervliet kommer med tre hopper, som alle tidligere har været fremvist og præmierede som 3 års ved eliteskuet i Verden.

Filomena G. /Stutteri G.

Sidste år skrev vi et portræt om Stutteri G i forbindelse med at Filomena G. deltog ved Herwart van der Decken Schau 2020