Nanna og Blue Hors Zack tager 3. pladsen ved World Cup Amsterdam (VIDEO)

Det er ikke uden grund, at Blue Hors Zack er en af verdens mest betydningsfulde dressurhingste – han topper nemlig både, når det gælder sine afkoms, men også med sine egne resultater! I denne weekend ved World Cup Amsterdam, hvor han blev 3’er i Grand Prix Freestyle!

Nanna og Blue Hors Zack tager 3. pladsen ved World Cup Amsterdam (VIDEO)

World Cup Amsterdam, 2023 //Digishots

Kong Zack er tilbage med en dugfrisk fjerdeplads i Grand Prix

Han har hygget sig lige siden verdensmesterskaber – og nu er han tilbage!

19-årige Blue Hors Zack er i topform – og klar til en vaskeægte magtdemonstration i hans (og hestepasser Elise Rensinks) hjemlands hovedstad, Amsterdam!
Avlshingsten Blue Hors Zack (efter Rousseau/Jazz, opdrætter: Bas Wilschut), rytter Nanna Skodborg Merrald, hestepasser Elise Rensink og træner Michael Søgaard, har checket ind ved World Cup Amsterdam. OG det har de gjort med manér!
Vores nu 19-årige Zack kunne, i CDI-W Grand Prix’en, vise et program i absolut verdensklasse. Her var især travøgninger, zigzag og piruetter i en exceptionel liga, og sammen red ekvipagen den flotte score á 76.196 % hjem

Treer i Grand Prix Freestyle

I Grand Prix Freestyle beviste Blue Hors Zack, hvorfor det ikke er uden grund, at han er en af verdens mest betydningsfulde dressurhingste. Hans afkom brillerer på internationalt topniveau, senest da Nanna og Zack-sønnen Blue Hors Zepter blev 3‘er ved World Cup Basel – og nu har Zack endnu engang selv taget teten med ekvipagens personlige rekord på 85.220% og en 3. plads ved World Cup Amsterdam!
Se ridtet i videoen herunder!

World Cup Amsterdam, 2023 //Digishots