Færdigkårede 5-års - VIDEO

Både Blue Hors Monte Carlo & Blue Hors Santiano har helt tydeligt fået avlernes blåstempel som avlshingste – men manglede formelt alligevel den endelige godkendelse af DV for at være færdigkårede – den fik de begge i dag og er dermed færdigkårede begge to.

Færdigkårede 5-års - VIDEO

Blue Hors Santiano tildelt opdrættermedalje i bronze

FÆRDIGKÅRET!!

Med næsten 700 bedækninger tilsammen i 2021 har både Satiano og Monte Carlo trods deres unge alder bevæget sig op i superligaen for avlshingste. Monte Carlo e. Dream Boy ligger nummer 1 i 2021 på Seges Top 10 liste over de mest benyttede avlshingste i Danmark.

Samme opmærksomhed har der været omkring den 5-årige Blue Hors Santiano e. Sezuan som ganske få dage før kåringen er kommet til Danmark. Blue Hors Santiano er til dagligt opstaldet i Holland, hvor han betjener de hollandske kunder og han har i foregående sæson bedækket imponerende ca. 400 hopper. Særligt efter en flot placering som nummer 3 ved den hollandske materialprøve har også de danske avlere fået øjnene op for denne billedsmukke hingst og vi ser frem til også i 2022 at servicere jer danske avlere.  

Sådan bestiller du sæd efter Blue Hors Santiano:
Fragtfri levering af sæd på Blue Hors
Enten til hoppe på station eller sæden afhentes på Blue Hors
Bestil sæd på 75 36 36 36 og få den leveret dagen efter til afhentning på Blue Hors

Blue Hors Monte Carlo

Blue Hors Monte Carlo TC efter DreamBoy/United (opdrætter: T.J.M. Coomans).

Blue Hors Monte Carlo fremviste sig så overbevisende ved sin hingstekåring i det hollandske avlsforbund, KWPN, i 2020, at han blev udnævnt til præmiehingst. Da han efterfølgende blev fremstillet ved Dansk Varmblods Hingstekåring i 2020 i Herning, fortsatte han stilen og gik endnu engang med i præmieringen, ligesom han også gik sin 14-dages test og deltog ved den hollandske materialprøve, hvor han blev nummer 2.

Ved efteråret 2021s finale i PAVO og Dansk Ride Forbunds dressurchampionat for 4-års heste red Monte Carlo og Nanna Skodborg Merrald sig ind på en flot tredjeplads.

Monte Carlo kunne under sin daglige rytter Nanna Merrald også i dag tydeligt demonstrere sin imponerende gangformåen og fik af dommerne flg kommentarer med på vejen:

– Prægtig hingst af maskulin type. Storrammet og med 3 funktionelle gangarter.

Blue Hors Monte Carlo

Blue Hors Santiano

Santiano er indkøbt hos Årets Blue Avler 2020; det danske stutteri Straight Horse ved Eva Götzche og Mogens Pedersen.

I efteråret 2020 aflagde Santiano en 21-dages materialprøve i KWPN, hvor han også er kåret. Ved prøven indtog han tredjepladsen med 87,5 point efter at have opnået karaktererne 8 for skridt, 8,5 for trav, 9,5 for galop, 8,5 for smidighed, 9 for kropsholdning og balance, 9 for ridelighed og indstilling samt 9 for kapacitet.

Renate Van Uytert rider til dagligt Santiano hos Hengstenstation van Uytert, hvor hingsten er udstationeret, men rides her til Hingstekåringen af Blue Hors rytter Cristian Tudela Ruiz som også forestod hingstens uddannelse inden den kom til Holland.

Dommerne sagde om Santiano:

Lavet på en spændende dansk hoppestamme.Han er halvbror til nu afdøde hingst Glock’s Zonik. En højtstillet, harmonisk og velrammet hingst med et godt udtryk. God albuefrihed og taktfast trav og velbalanceret galop med god bæring.

Han er tildelt opdrættermedalje i bronze.

Blue Hors Santiano