Blue Hors St. Schufro datter i toppen af 5-års feltet ved UVM

Den danskavlede sølvmedaljehoppe, Blue Hors St. Schufro-datteren Lyngbjergs St. Paris, har med sin danske rytter Victoria E. Vallentin indkasseret en flot tredjeplads i 5-års kvalifikationsklassen ved UVM i Ermelo

Blue Hors St. Schufro datter i toppen af 5-års feltet ved UVM

Lyngbjergs St. Paris (efter Blue Hors St. Schufro) og Victoria E. Vallentin /EQWO.net, Petra Kerschbaum

Den danskavlede sølvmedaljehoppe Lyngbjergs St. Paris (efter Blue Hors St. Schufro / Blue Hors Rockefeller, opdrætter: Bente Børjesson) har med sin danske rytter Victoria Elisabeth Vallentin indtaget en foreløbelig førsteplads i 5-års kvalifikationsklassen ved unghesteverdensmesterskaberne i Ermelo, Holland.
Ekvipagen opnåede karaktererne 9,2 for trav, 9,3 for galop, 7,8 for skridt, 9,0 for ridelighed og 8,8 for kapacitet, hvilket giver en samlet score på 8,82 – og en placering i spidsen af feltet!
Med dagens højeste ridelighedskarakter, der blev opnået efter et smukt, tillidsfuldt og harmonisk ridt i den silende, hollandske regn, er der ingen tvivl om den skyhøje kvalitet, der er at finde hos denne ekvipage. Victoria og St. Paris beviste ligeledes hoppens enorme potentiale og ridelighed under Dansk Varmblods Unghestechampionat, hvor den skønne St. Schufro-datter var den ultimative vinder af fremmedryttertesten og opnåede en flot samlet andenplads.

Blue Hors Santiano

Også den populære avlshingst Blue Hors Santiano (Sezuan / Blue Hors Romanov, opdrætter: Straight Horse v/Eva Götzsche & Mogens Pedersen) var til start i femårsklassen. Her startede hingsten som fjerde og sidste danske heste med sin rytter, hollandske Renate van Uytert, hvor de i dag sluttede på en 19. plads ud af 43 ekvipager med 8,1 for trav og galop, 7,7 for skridt og ridelighed samt 8,0 for kapacitet, hvilket betyder at de er klar til at brillere i fredagens trøstefinale

/EQWO.net, Petra Kerschbaum