Farrell-søn kåret i KWPN

Lige nu i dagene 2.-6. februar finder den hollandske KWPN hingstekåring, ligesom de foregående år, sted i Brabanthallen i ‘s-Hertogenbosch, – i år dog uden publikum.

Farrell-søn kåret i KWPN

Navarro e. Farrell x Jazz

Almindeligvis bliver hingstekåringen i Holland besøgt af omkring 25.000 tilskuere, der kommer for at se dressur-, gelderheste-, tuigpaard- og springhingstekollektionerne.

Pg.a. situationen med COVID-19, kunne man frygte et fald i antallet af fremviste hingste, men dressur- og springhingstekollektionen består i år af 191 deltagende hingste, hvilket matcher de foregående år med kun et lille fald på 2-3 hingste.

Navarro e. Farrell x Jazz

Den sorte Farrell-søn, der bærer katalognummer 311, måler 168 cm og er opdrættet af Paardencentrum De Dalhoeve i Holland. Hans far, vores egen Blue Hors Farrell, er lige nu succesfuld i lilletur under Nanna Skodborg Merrald, med hvem han senest blev nummer 3 i CDI3* Prix St. Georges under World Cup Vilhelmsborg stævnet. Navarro er lavet på Elite IBOP prok hoppen Gita A, hvis egen mor er elite prok preferent hoppen Tavita Platinum efter Ferro Ramiro Z

 

Den unge hingst viste ekstrem fleksibilitet og et stort talent under sin fremvisning og fik deraf, som en af de første hingste, sin udpegelse og billet til anden fremvisning i KWPN kåringsforløbet!

Se listen over de udtagne hingste her

Se video af Navarro her

Følg LIVE med i KWPN hingstekåringen på KWPN.tv her