Farrell, Zack og St. Schufro med succesfulde afkom ved Bundeschampionatet 2021
Ved det netop overståede Bundeschampionat 2021 var vores avlshingste Blue Hors Farrell, Blue Hors Zack og Blue Hors St. Schufro flot repræsenterede igennem 3 afkom, der lå helt i toppen af placeringer. Læs mere om de placerede afkom her!
Den kårede hingst Zaunkönig efter Blue Hors Zack/De Niro
Nummer 1 og vinder af Bundeschampionatet for 3-årige hingste
Leonie Richter på avlshingsten For Real, der er efter vores egen Blue Hors Farrell og med Lord Loxley til morfar. Hingsten er opdrættet af Karl-August Schulte-Varendorff, Ibbenbüren og blev som ung nykåret hingst solgt på den westfaliske auktion for 250.000 € til en anerkendt hingstestation.
Ekvipagen opnåede den totale score af 9 point i kvalifikationen og lagde sig i spidsen af konkurrencen. I finalen opnåede de flotte 9 for trav, 9 for galop, 8.5 for skridt, 10 for træning, 9.5 for type og en total score á 9.2 point!
Se video af For Real her:
Nummer 2 ved Bundeschampionatet for 3-årige hingste
Jana Schrödter på den kårede Zaunkönig efter Blue Hors Zack med De Niro til morfar. Hingsten er opdrættet af Klaus Große-Lembeck, Telgte og blev solgt for 205.000 € som dyreste hest på den 61. Westfälische Elite-Auktion i 2021.
Denne ekvipage opnåede 8.8 point ved kvalifikationsrunden og flotte 9 for trav, 9 for galop, 8.5 for skridt, 9 for træning, 8.5 for type og en imponerende totalscore på 8.8 point.
Nummer 5 ved Bundeschampionatet for 3-årige hingste
Heiko Klausing på hingsten St. Athletique efter Blue Hors St. Schufro/Hofrat, der fik flotte 8.4 i kvalifikationen og karaktererne 8 for trav, 8.5 for galop, 8 for skridt, 8 for træning, 8.5 for type og en totalscore på 8.2 point ved finalerunden. Hingsten er opdrættet af Friederike Peters.
Tidligere på året blev samme ekvipage nummer 3 for 3-årige hingste ved Hannoveraner Championatet 2021 i Verden. Her fik ekvipagen en totalscore á 8,3, der udsprang af flotte 8,5 for trav, 9 for galop, samt 8 for skridt, træning og type.
St. Athletique