Susanne Brun: 25 års jubilæum på Blue Hors
Blue Hors administrationschef Susanne Brun og Blue Hors direktør Ole Magnus Petersen
25 år med regnmaskiner og båndstrimler
Susanne Saugmann Brun har haft sin faste arbejdsgang på Blue Hors, siden hun startede på jobbet som 28-årig i år 1996, og hun har derfor været en værdsat medarbejder i hele 25 år.
Blue Hors direktøren Ole Magnus Petersen startede arrangementet ud med en tale for Susanne, der indeholdt hverdagshistorier og samtidsfortællinger, både om de generelle 90’ere og om Susannes tid i de tre forskellige kontorbygninger, der har dannet ramme om hendes arbejde på Blue Hors
Ole Magnus kunne også fortælle de fremmødte om det store engagement hele Susannes familie har lagt i Blue Hors – både i hverdagen og til stævner, hvor Susannes forældre såvel som familie, også har haft sin gang og givet mere end en hånd med, både som kurer for sædtransporten, som flittige hjælpere ved arrangementer og meget mere.
Ole Magnus Petersen
Økonomipiger med glimmer på
Noget, der gik igen i de afholdte taler af både Ole Magnus og Susannes nærmeste kollegaer, Linette Sveigård og Lene Hansen, var Susannes nære forhold til hendes regnemaskine og de mange meter af båndstrimler, der er blevet produceret for hendes hånd igennem tiden. Lene og Linette havde regnet på det og det viste sig, at Susanne igennem sine 25 år, har produceret nok båndstrimmel til at de kunne følge hende i et “Hans & Grethe”-spor hele vejen hjem til hende selv.
Derfor havde de selvfølgelig fået forgyldt en regnemaskine OG et stempel til Susanne, for at markere hendes mest trofaste kontorartikler igennem alle 25 år.
Fra venstre: Linette Sveigård, Lene Hansen og Susanne Brun
Fra venstre: den nuværende Blue Hors direktør Ole Magnus Petersen (2017-d.d.) samt de to tidligere direktører Esben Møller (1997-2016) og Poul Erik Fugmann (1992-1997) og forrest: Susanne Brun
De mange fremmødte gæster
Gavebordet
Der blev serveret tapas til de fremmødte gæster