Blue Hors-hingste på WBFSHs hingsterangliste
Blue Hors Zack
2020-ranglisten har med afsæt i hele COVID-19 situationen ikke ændret sig meget fra sidste år pga. manglende stævnestarter og manglende muligheder for at deltage i de helt store, pointgivende stævner. Men på trods at dette, er der er alligevel nogle af Blue Hors-tophingstene, der er blevet rykket godt og grundigt op i deres placeringer på hingsteranglisten igennem både egne præstationer, men i sandhed også igennem imponerende afkomsresultater.
Legenden Blue Hors Don Schufro efter sin lige så legendariske far Donnerhall og Pik Bube I er rykket op fra en placering som nr. 10 til en imponerende 8. plads. Ligesom Blue Hors Zack, hvis far er efter listens nummer 13; Rousseau, og morfar, listens nummer 2; Jazz, er sprunget 9 pladser op fra en placering som nr. 26 til en flot placering som nr. 17.
Don Schufro kan takke sine egne præstationer, såvel som adskillige afkoms imponerende resultater for sit spring op ad ranglisten. Her er superstjerner som den kårede Celle-hingst Dannebrog og hopper som dressurtoppens Weihegold OLD særligt værd at nævne. Zack kan ligeså takke både egne resultater og afkomsresultater for sit kvantespring på listen. For Zack er afkomsresultaterne særligt imponerende, og listen af succesfulde afkom er imponerende lang med heste som Blue Hors Zatchmo, Blue Hors Zepter, Glock’s Zonik, Zoom, Blue Hors Zee Me Blue, UVM-superhingsten Sezuan, og MANGE flere.
Andre Blue Hors hingste, der er at finde på listen, er listens nr. 19; GLOCKs/Blue Hors Romanov, Blue Hors Hotline, der er at finde som nr. 28, og Blue Hors Don Romantic, der ligger som nr. 31.
For yderligere nørderi, kan du se alle de foregående ranglister på WBFSH’s hjemmeside. Her findes ‘Top 100’ og en ‘Top 50’, der inkluderer en afkomsangivelse, der gør det hele endnu mere spændende i avlsøjemed.
På siden kan der tilmed ses 13 år tilbage i tiden, da listerne er oprettet og udstedt i en periode fra 2008 til 2020.