Stærk bronze-præstation af Veneziano ved DRF-mesterskaberne for U25

Blue Hors berider Laura Kristine Thorup og avlshingsten Blue Hors Veneziano deltog ved DRF-mesterskaberne for U25 - og endnu engang gjorde ekvipagen det overbevisende godt med deres første fælles mesterskabsmedalje til resultat!
Stærk bronze-præstation af Veneziano ved DRF-mesterskaberne for U25

Flot tredjeplads i den indledende runde

Fredagen bød på en blæsende eftermiddag og aften i Uggerhalne for Blue Hors Veneziano (efter Vivaldi/Donnerhall/Pik Bube I) og berider Laura Kristine Thorup, der skulle starte ved Agria DRF-mesterskab for U25. 

Men dette lod Laura, Veneziano og de øvrige 12 startende ekvipager sig ikke stoppe af! Den indledende tredjeplads gik nemlig til Blue Hors’ egen Laura og Veneziano, der som sidste ekvipage på banen red et veludført program til 70,419%.

DM-bronze!

Kür-finalens 12 deltagende ekvipager kunne ved Agria DRF-mesterskabet for U25-ryttere ride under en høj juni-sol, der tilsmilede ryttere, heste og publikum med varme og sommerhumør.

Endnu engang måtte berider Laura Kristine Thorup og Blue Hors Veneziano lukke konkurrencen som sidste ekvipage i U25-klassen, men det gjorde ikke noget, da de to red en flot kür, der belønnede ekvipagen med 74,325% og en samlet score på 144,744% – hermed kunne Laura hænge bronzemedaljen om halsen og bronzerosetten i Venezianos pandebånd.

Blue Hors-afkom i top

Det er værd at bemærke, at guldmedaljevinderen for U25, Josefine Dahl Hoffmann, også indtog banen med Blue Hors-islæt under sig. Hendes vinder hest, er nemlig Hønnerups Driver, der er efter Blue Hors Romanov og med Blue Hors Don Schufro til morfar. Driver er opdrættet af Stutteri Hønnerup.

Også mesterskabets toer, sølvmedaljetager Karoline RohmannJakas Don Louvre er efter en Blue Hors hingst, nemlig Blue Hors Don Romantic. Opdrætter af Don Louvre er Jan og Karina Koefoed-Nielsen.