Gallashow for fulde huse og et vemodigt farvel til KONGEN

Årets Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning tog publikum med på en filmisk rejse! Temaet ‘Movie Klip’ er inspireret af Nephews sang og fortryllede publikum med spektakulære hesteoptrædener, der fører dem ind i en verden af magi, spænding og eventyr på film

Gallashow for fulde huse og et vemodigt farvel til KONGEN

Et sidste vemodigt farvel til Blue Hors Zack

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes Vandrepræmie tildeles hvert år en hest, som er registreret i Dansk Varmblod, og som ved sin egenpræstation eller som far eller mor til konkurrenceheste har gjort sig særligt bemærket. Man må sige at Zacks resultatliste både for egenpræstationer og indenfor avlen er lang. Prisen overrækkes til ejeren af hesten, som er Kjeld Kirk Kristiansen. Zack der i daglig tale kaldes for <strong>KONGEN</strong> er en erfaren herrer og gik scenevandt rundt i rampelyset med sin faste rytter Nanna Skodborg Merrald. Samtidig var det også et sidste farvel til Zack som nu vil trække sig tilbage og nyde sit opium på Stutteri Ask.

Hold My Hand and fly

Blue Hors deltager igen i årets Gallashow. Deres optræden var som taget ud af en scene fra Top Gun. Blue Hors-rytterne Sophia Ludvigsen på Blue Hors Baron og Nanna Skodborg Merrald, på Baron afkommet, Blue Hors Bonsai, red ind på banen i spotlight. De blev smukt akkompagneret af sangen “Hold My Hand”, fremført af Christine Prip. Det var en fantastisk optræden, hvor hestene harmonerede og klædte hinanden, imens F16 flyene lettede i baggrunden.

 

 

Det er en fantastisk følelse at træde ind på gallashowets scene, badet i spotlyset og omgivet af et fyldt BOXEN. Det giver en gåsehud af ren magi og spænding.

Nanna Merrald