Kunsten at skynde sig langsomt

Hvert år stiller Blue Hors med en flok hopper til kåring - dels hopper af egen avl, såvel som hopper som vi har haft i træning. Kåringen er et resultat at måneders omhyggelig og tålmodig forberedelse. Fra den første tilvænning til rytter til den fine justering af formen er hvert skridt nøje planlagt og Tanja Rusovic fortæller her om processen.
Kunsten at skynde sig langsomt

Horsemanship spiller en central rolle i vores daglige træning af hopper på Blue Hors. Vi prioriterer det højt, ikke bare fordi det hjælper med at skabe stærke, tillidsfulde bånd mellem hest og rytter, men også fordi det er essentielt for en vellykket klargøring til hoppekåringer.

Fokus på hestenesvelfærd og individuelle behov

I videoen, som kan ses sammen med denne artikel, får du indsigt i vores daglige rutiner. Her fortæller Tanja Rusovic, der er en del af teamet i Blue Hors Future, om, hvordan hun arbejder med hopperne frem mod kåringen.

 

 

 

Tanja Rusovic:

“Mit bedste råd er tålmodighed – man skal give sig den tid det tager. Det er meget individuelt fra den ene til den anden hest, hvad de har brug for. Som regel rider vi 3-års kun tre gange om ugen, og så varierer vi med longering, vandbånd eller ture i skoven.”

 

 

 

Det at træne hopper er udfordrende, især fordi de skal præstere på deres højeste niveau præcis på kåringsdagen. Dette kræver nøje planlægning og tilpasning af træningsmetoder til hver hests personlighed og behov.

Kan man få sin hoppe i træning på Blue Hors?

På Blue Hors er vi specialiserede i at træne hopper frem mod hoppekåringerne. Uanset om kåringen foregår i Danmark eller Tyskland, er vores mission at hjælpe hver hoppe med at opnå sit fulde potentiale. Vi lægger stor vægt på hestens velfærd og forsøger altid at skræddersy træningen til hvert enkelt dyrs behov.

For os er det vigtigt, at træningen foregår på hoppens præmisser. Vores mål er at sikre, at de unge hopper udvikler sig korrekt muskelmæssigt og kommer i passende kondition, så de er optimalt forberedt på opgaven – både fysisk og mentalt. Det betyder at vi allerede i foråret får hoppen i træning, så den i juli / august er klar til hoppekåring.

 

Vores hoppekåringskoncept:

  • Klargøring og fremstilling af hopper af alle blodlinjer– såvel dressurbetonede som springbetonede
  • Træningen tilpasses hver enkelte hoppe og er en kombination af for eksempel longering, skridtmaskine, mønstring og  evt. løsspringning
  • Hopperne kommer ind i træning 2-3 måneder før deres kåring – de behøver ikke være forberedt inden, men skal helst være i god foderstand, samt passet med smed, vaccination og ormekur

 

 

 

Kontakt og priser

Kontakt:

Berider Ulrik Falbe-Hansen

E-mail: uh@bluehors.com

Mobil: +45 28300698