Sædtapning på Blue Hors indstilles midlertidigt

Blue Hors EU hingstestation i Randbøl er en del af et omfattende EU-prøveprogram for at sikre sundheden hos deres hingste. Desværre har en enkelt prøve midlertidigt stoppet sædleverancer, mens nye prøver er afsendt.

Sædtapning på Blue Hors indstilles midlertidigt

Blue Hors EU hingstestation i Randbøl er underlagt et prøveprogram, hvor der udtages både blodprøver, sædprøver og svaberprøver fra reproduktionsorganer på alle avlshingste, med det formål at screene for forskellige sygdomme.

Der testes med forskelligt interval afhængigt af, hvilken sygdom, der er tale om – helt ned til hver 3. uge gennem hele bedækningssæsonen.

Vi har på en enkelt prøve fra Blue Hors Santiano modtaget et ikke-brugbart svar, dvs. prøven er hverken negativ eller positiv.

På den baggrund har fødevarestyrelsen besluttet, at ingen hingste må tappes, før vi kan fremvise et negativt prøvesvar.

Der kan derfor ikke bestilles sæd fra Blue Hors indtil videre.

Nye prøver er allerede sat over ved laboratoriet, og vi venter i spænding på svar.

Vi er naturligvis virkelig kede af denne udmeldelse, vi arbejder på højtryk på at få svar fra de prøver der er modtaget hos laboratoriet

Martin Klavsen

Blue Hors Santiano viser ingen tegn på sygdom og er siden december måned i 2023 testet hver 3. uge med indtil videre 8 negative svar. Ud fra dette er vi naturligvis overbeviste om, at hingsten ikke er syg, men at der er gået noget galt under analysen af prøven.