KÜR - World Cup Herning

Den sidste dans til JoJo

KÜR - World Cup Herning

Daniel & Zack

Som vinder af World Cup kvalifikationen i Herning sidste år var Daniel og Zack blandt favoritterne til at gentage successen. Desværre måtte Daniel sande, at det ikke blev til en podieplads i denne omgang.

Der var masser af gode momenter, men Daniel og Zack ramte ikke deres sædvanlige topform.

“Selvom jeg ikke indfrier de forventninger jeg havde i dag, så må jeg ryste det af mig og se fremad. World Cup er slet ikke slut for mig og intet er afgjort førend de sidste kvalifikationer er slut”  

Den allersidste dans

Til gengæld kunne Agnete ikke ønske sig en bedre afsked på JoJo end den hun fik i Kür’en i dag. Kür er og bliver en JoJo specialitet og i dag var det næsten som om han også viste at det var den sidste. At slutte på en 7. plads med over 77% er det flotteste punktum at sætte for en karriere, der har budt på mere end 40 Grand Prix ridt.

Ikke en hov satte han forkert og publikum var med hele vejen ned at midterlinjen og ekvipagen fik stående applause fra et begejstret publikum, der gerne ville vise ham en sidste respekt inden han tager hul på et nyt liv som fold-pensionist.