Blue Hors Talent og "verdens sødeste fem års!"

Dagbogsberetning fra Stinna Tange

Verdens sødeste fem års …

Ja det er altså sådan jeg har det med Soletto. Han er verdens sødeste fem års. Eller i hvertfald én af dem!

Der er mange der spærrer øjnene op, når jeg fortæller at min nye makker blot er fem år gammel – det er ikke lige hvad man forventer at en rytter uden ben skulle give sig i kast med. Ikke desto mindre har det fra starten været det helt perfekte match.

Projekt “smid-en-rytter-uden-ben-op-på-en-fem-års”

I foråret kom jeg ud på Blue Hors for at prøve to forskellige heste, og den første jeg skulle prøve, var Soletto. Christian, som var nyansat berider og ny rytter af Soletto, havde ikke helt mod på at være den skulle stå for projektet “smid-en-rytter-uden-ben-op-på-en-fem-års”. Så da han havde fremvist Soletto kaldte han (lettere nervøst) på Nordin. Blue Hors’ unghesterytter, Nordin, har haft redet Soletto før Christian blev ansat, og kendte ham rigtig godt. Han var noget mere nonchalant omkring projektet – og helt fortrøstningsfuldt smed han mig op på Soletto…. Og WOW… Det var ligesom at komme hjem! Det er den følelse der bedst beskriver hvordan jeg havde det, dér første gang på ryggen af Soletto. Det føltes så trygt og rigtigt.

Nu er der gået et lille halvt år siden jeg fik ham hjem, og Solettos evne til at imponere med sit fantastiske sind og kæmpe kvalitet blæser mig bagover hver dag!

Vi er allerede meget længere end jeg havde turde drømme om, på så tidligt et stadie i vores samarbejde. Det er som om at han er født til at skulle være min hest.

Her i weekenden, skulle vi så til vores første landsholdssamling. Det var første gang, at jeg skulle ride Solle til noget officielt og udenfor vores vante rammer. Så jeg var nervøs. For det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er kommet til at holde utrolig meget af min ’Solle’: jeg E L S K E R den hest. Han er så sjov, og kærlig og helt speciel – på alle måder lige min type hest. Så det at få en god udenbys debut var utrolig vigtigt for mig. Hvad nu hvis han ændrede karakter i nye rammer? Hvad nu hvis min modige hest, pludselig blev bange for alting? Hvad nu hvis vi ikke kunne ride ligeså godt som vi plejer? osv. osv. Alle de katastrofetanker blev selvfølgelig gjort mig helt til skamme. Solle var en stjerne!

Min træner Cabrina Geip red ham først (Solle er lidt af en krudtugle, så hun varmer ham altid op og tager toppen af krudtet af ham). Da de red rundt, tabte jeg underkæben! Solle lignede én million og nød helt tydeligt at vise sig frem. Da hun havde redet i fem minutter, kunne jeg ikke vente længere. Jeg kørte ind på midten og sagde ”Nu er det altså min tur!”. Derefter red vi en helt kanon træning ved landstræneren. Solle var næsten endnu bedre end derhjemme. Han var så meget med på opgaven, og var så modig og sej. Det var så dejlig en oplevelse for mig og mit team og giver ro i maven, og blod på tanden, til at skulle ud og starte vores første stævner i det nye år.

Vi havde dagen forinden givet ham en ReCover, så hans krop var klar til opgaven. Til dagligt får han blot elektrolytter i flydende form. Og for at hjælpe ham (eller måske mest mig) har vi i en periode op til givet ham magnesium – det har faktisk gjort at han ikke er ligeså utålmodig når man skal op på ham, som han plejer at være.  Udover det får han i øjeblikket Muscle Build for at give ham lidt hjælp til at udvikle sin unge muskler, og Muscl’ E-Vitamin for at hjælpe hans krop med at afsyre.