Et godt samarbejde - video
En af de mest effektive måder at lære på er gennem en mentorordning, hvor en erfaren person deler ud af sine erfaringer.
I stalden på Blue Hors har vi en sådan personlighed, med masser af erfaring som hun gavmildt deler ud af – Atterupgårds Orthilia.
Orthilia har allerede bevist at hun med sin store erfaring og indstilling til at arbejde har gjort det nemt for Nanna at bruge hende som et springbræt ind på den helt store dressurscene og hun er nu klar til at hjælpe nye talenter på vej.
I dag har Sophia Orthilia med til U25 samling, hvor der er programridning og Sophia glæder sig over at have fået en så erfaren læremester, som kan hjælpe hende med at udvikle sig og skabe endnu flere pbositive resultater i fremtiden
Atterupgaards Orthilia
★ Som 3 års var hun Brilliant ring finalist ved Oldenburg Elite Mare Show i Rastede i 2009.
★ Som 4-årig blev hun nummer seks i de danske mesterskaber for unge heste og var også finalist som 6-årig under Maria Falkner Hansen og Katrine Sandholt Moller.
★ Orthilia debuterede internationalt med Cathrine Dufour på lille tur niveau ved CDI Addington i 2013, og hun vandt de danske Young Riders mesterskaber i Ringsted samme år.
★ Hun blev solgt til Fiona Bigwood i Storbritannien i oktober 2013.
★ Med Bigwood debuterede hun på Grand Prix-niveau og var medlem af det britiske hold, der vandt sølv ved både EM i Aachen i 2015 og OL i Rio de Janeiro i 2016. Individuelt var Bigwood og Orthilia nummer 17 i Kur til Musik-finalerne.
★ I februar 2017 besluttede Bigwood at sælge den succesfulde hoppe til Danmark som læremester for Agnete Kirk Thinggaard.
★ 2020 overtog Nanna tøjlerne og entrerede den internationale arena med den elegante hoppe, aldrig med en score under 72%.De vandt hold bronze ved EM i Hagen i 2021 og blev nummer 12 i Kur.. Deltog i Worldcup Kval. i Lyon, London og Neumunster i 2021-2022 og blev nummer 5 i World Cup-finalen i Leipzig i 2022 og repræsenterede Danmark i CDIO Aachen Nations' Cup i 2022.