Unghingste fra Blue Hors i flot figur ved hannoveranerforbundets hingstekåring
Præmiehingst efter Bonds - Dante Weltino
Præmiehingst efter Bonds/Dante Weltino
Med til Verden, havde vi katalognummer 12 efter Bonds – Dante Weltino – Rohdiamant (opdrætter: Marietta Kappelhoff-Dorenkamp, Beckum), der er født den 13. marts 2020 og måler 171 cm. i stg. Hingsten gjorde flot figur og imponerede både dommere og publikum. Hingstens mor, Dorette, har to halvsøskende, der er succesfulde i Grand Prix-dressur, hvilket gør denne unghingst særdeles spændende også som kommende ridehest.
Derfor blev han selvfølgelig kåret som præmiehingst!
Katalognummer 12 efter Bonds - Dante Weltino - Rohdiamant //EQWO
Endnu en kåret hingst - og bedste longeførerhold
Katalognummer 40 efter Glamourdale – Londonderry – Fürst Heinrich (opdrætter: Christian Thelker, Ostercappeln), der måler 168 cm., opnåede også kåring. Denne hingst er bror til hoppen Delire Damour, der er aktiv i international dressur på lilleturs-niveau.
Og de fremviste hingstes longering har i særdeles været i top! Blue Hors avlsrådgiverne Lennart Lindberg og Jesper Bisgaard Nielsen blev nemlig kåret som bedste longeførere – det må derfor have været et glad hold fra Blue Hors, der kunne fejre en veloverstået hingstekåring på turen hjem til Danmark!
Katalognummer 40 efter Glamourdale - Londonderry - Fürst Heinrich