Vild tredjeplads til Nanna og Zack-sønnen Zatchmo i CDI5* Grand Prix

Vild tredjeplads til Nanna og Zack-sønnen Zatchmo i CDI5* Grand Prix

Blue Hors Zatchmo (Blue Hors Zack – Donnerhall, opdrætter: Inge Bastian) var veloplagt og viste god form i dagens Grand Prix i Jyske Bank Boxen, hvor de fem dommere dømte ham og Blue Hors rytter Nanna Skodborg Merralds ridt.

Med flere 8-, 8.5- og 9-taller dansede de sig igennem Grand Prix-programmet, der især blev kendetegnet af en imponerende indridning og parade, der understreger vigtigheden ved den korrekte udførelse af selv de øvelser, der virker som programmets “nemmeste”.

Vi fangede Nanna og Zatchmo lige efter de havde færdiggjort deres ridt – hør hvad Nanna havde at sige herunder:

En Olympisk Top 3 bestående af danske powerkvinder!

De tre piger i top:

  • Nummer 1: Cathrine Dufour på Bohemian
  • Nummer 2: Carina Cassøe Krüth på Heilines Danciera
  • Nummer 3: Nanna Skodborg Merrald på Blue Hors Zatchmo

En trio af ekvipager, der kender hinanden særdeles godt fra Tokyo, hvor alle, både heste og ryttere, med undtagelse af Zatchmo, der dog er søn af Nannas OL-hest Blue Hors Zack, deltog ved De Olympiske Lege 2020.