3-års unghingste på fast bund

Torsdagens står sædvanen tro i unghingstenes navn, hvor alle interesserede avler samles i hal E for at se 3-5 års hingstene på fast bund
3-års unghingste på fast bund

"Vi har i disse 5 unghingste spændende blod som passer godt til et bredt udsnit af hopper, og jeg glæder mig til at se hvordan dommerne vurderer dem i den videre udvælgelse.

Avlsleder Martin Klavsen

FAST BUND:

I stalden i Hal C er der fra morgenstunden travlhed med at få de unge 3- og 5-års hingste klar til mønstring på fast bund. Lennart, Ulrik & Jesper kender rutinen og med pigerne i stalden til at få alt til at spille max på det helt rigtige tidspunkt er det ingen sag at gøre de 7 “drenge” klar, selvom tidsplanen er stram.

Hingstene skal mønstres på hård bund så dommerne kan danne sig et indtryk af hingstenes takt. Bedømmelsen inkluderer også hingstenes eksteriør og form, samt deres gangartspotentiale i skridt og trav.

I 3-års holdet har Blue Hors 5 hingste med stamtavler som repræsenterer det fineste præstationsblod i Europa.

 

Blue Hors Storm

Blue Hors Storm DWB er efter Blue Hors Zack-sønnen Sezuan/Tailormade Tempation og med De Niro i tredje led.

Han er en smuk sort hingst, der bevæger sig som en kejser henover banen. Han er født i 2019 hos avler Bjarne Skovdal, har en forædlingsprocent på 32,4% og er konstateret fri for WFFS. Storm er trukket på RDH-hoppen Virginia, der er avlet af Ulrik og Lena Kristensen og som kommer ud af en stamme bestående af flere elitehopper (Vinaya EBRDH, Valdivia ERDH, Vanessa EDH med flere). 

Blue Hors Storm

Blue Hors Rockabye

Blue Hors Rockabye er en særdeles smuk og spændende unghingst efter Rock For Me/Samba Hit III/Sunny Boy, der er født i 2019 hus Gørklintgård v/Jørgen Ravn

Hans mor er hoppen Gørklintgårds Kokopelli, der er kåret i RDH og datter af sølvmedaljeelitehoppen Gørklintgårds Kiki Dée, der har lavet blandt andre den avlsgodkendte hingst Gørklintgårds Royal(e. Revolution). Rockabye kommer ud af en særdeles velafprøvet og succesrig hoppestamme, der også tæller elitehopperne Leandi Mandø og Lira.

BLUE HORS ROCABYE

Blue Hors Zalamander

Den hannoveranerregistrerede Blue Hors Zackerey-søn Zalamander er født hos tyske Reinhard Reents i 2019, hvor han er trukket på Reinhards Don Crusador/Wolkentanz-datter Donna Clara. Donna Clara er helsøster til den hannoveranerkårede præmiehingst Don Index, der er registreret med 250 afkom og som har været aktiv i B-dressur. 

Zalamander er en storrammet hingst, der bevæger sig med stor rummelighed.

BLUE HORS ZALAMANDER

Blue Hors Flashdancer

Den smukke unghingst efter For Dance og med Dagostini til morfar samt Stedinger til mormorsfar er spændende blod som Blue Hors glæder sig til at kunne præsentere for de tyske og danske avlere.

Flashdancer er Præmiehingst i Hannoveraner Verband og ud af samme Oldenburger-hoppelinje som bl.a. de olympiske deltagere Dante Weltino og Riwera de Hus

En kombination af spændende blodlinjer i form af For Dance, Dagostini samt Stedinger med en stærk hoppestamme.

 

BLUE HORS FLASHDANCER

Blue Hors Feinstar

Den brune Blue Hors Farrell-søn, der har Bon’A Parte til morfar og Landsiger I til mormorsfar, er avlet af tyske Lars Wenke er lavet på hoppen Gina-Goldina, hvis far er hingsten Bon’A Parte. Han er ud af samme stamme som den legendariske hingst Feiner Stern

Feinstar er Præmiehingst i Oldenburger Verband og med et fantastisk eksteriør, udtryk, bevægelse og blod finder man her en komplet hingst med hele pakken.

 

BLUE HORS FEINSTAR