Nanna og Don Olymbrio i toppen af CDI3* Grand Prix

Don Olymbrio er tilbage i Herning – og det er han med al sin sædvanlige charme og et brag af en indledende præstation sammen med Nanna i CDI3* Grand Prix

Nanna og Don Olymbrio i toppen af CDI3* Grand Prix

En komfortabel placering i klassens top

Med masser af 8-taller for passage, piaffe, galoppirouetter og changementer, lagde Blue Hors rytter Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Don Olymbrio (efter Jazz/Ferro) sig efter et fejlfrit ridt i toppen af klassen med 73.848 % – lige foran de World Cup-aktuelle Andreas Helgstrand og guldmedaljehoppen Queenparks Wendy (efter Sezuan/Blue Hors Soprano), der red til 73.196%

Som feltet skred frem cementerede den særdeles harmoniske ekvipage bestående af netop Nanna og Don O deres placering i top-3, hvor de endte på en flot placering som nummer 2! En placering, der baner vejen for en spændende fremtid for denne topekvipager, der stadig har masser af ekstra “ka-pow” at give af!

Zick Flower og Cristian i flot figur

Også Blue Hors Zick Flower (efter Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov, opdrætter: Andreas Gregersen) viste flot figur i aftenens CDI3* Grand Prix, hvor de med 65.935 % placerede sig som nummer 13 i dagens stærke felt.

Cristian og Zicks højdepunkter i denne tur, blev helt sikkert deres pirouetter og travarbejde, hvor flere 8-taller blev givet af dommerholdet.