For Dance-søn kåret som præmiehingst i hannoveranerforbundet
Den smukke unghingst efter For Dance og med Dagostini til morfar samt Stedinger til mormorsfar er spændende blod som Blue Hors glæder sig til at kunne præsentere for de tyske og danske avlere.
Præmiehingst af flot format
Hingsten vil blive udstationeret på den tyske hingstestation Landgestüt Warendorf i avlssæson 2022.
Stærke hoppestammer og sportshingste
Morfaren Dagostini, der er efter Dancier og med Donnerhall til morfar, kommer ud af en præstationsstærk hoppestamme, der tæller både Grand Prix-dressurheste, kårede hingste, hovedstambogshopper og springheste på op til 145-niveau. Dagostini er selv startet i Intermediare II-dressur under Schweiziske Gina Kern.
Guldmedalje- og Grand Prix-blod
Mormorsfar Stedinger, der er efter Sandro Hit og Landadel, var fløjhingst ved oldenburgerkåringen i Vechta i 2002 og har konkurreret i dressur med placeringer i op til S-dressur under Dieter Weichert. Som 5-års kvalificerede Stedinger sig til det tyske Bundeschampionatet i dressur i Warendorf.
Som beskeler er Stedinger far til mere end 39 kårede sønner og 58 statspræmierede hopper. 59 af Stedingers afkom er registreret med sejre og placeringer i S-dressur.
Stedinger-sønnen Status Quo var i 2006 fløjhingst ved oldenburgerkåringen i Vechta. I 2008 havde Stedinger tre afkom; de kårede sønner Schumacher og Statesman (solgt på Eliteauktionen i Vechta for € 400.000) samt Santorini OLD, med i Bundeschampionatfinalen i Warendorf. Schumacher og Statesman placerede sig som nummer 2. og 3. plads for 3-års hingstene og Santorini OLD blev finalevinder i klassen for 4-års rideheste.
Yderligere kan det nævnes, at Stedinger-sønnen Socrate de Hus vandt det franske dressurchampionat i både 2009 og 2010, ligesom hele 2 afkom var med i UVM-finalen for 5-års dressurheste i Verden i 2010; Schumacher med Claudia Rüscher i sadlen, der opnåede en bronzemedalje, og den danskavlede guldmedaljehoppe og senere Grand Prix-hest; Tørveslettens Stamina, der blev nummer 6. plads. I 2010 vandt Tørveslettens Stamina Dansk Ride Forbunds 5-års dressurchampionat samt Scandinavian Open i Falstebo, ligesom hun i 2011 kvalificerede sig til UVM-finalen for 6-års dressurheste i Verden og vandt Dansk Ride Forbunds 6-års dressurchampionat.
Endnu en Stedinger-datter; Tørveslettens Snowflake (helsøster til Tørveslettens Stamina), kvalificerede sig i 2011 til 4-års finalen ved Dansk Ride Forbunds dressurchampionat i Odense, ligesom hun samme år modtag en guldmedalje ved Dansk Varmblods Eliteskue. Også Stedinger-datteren Atterupgaards Minaia opnåede i 2011 en guldmedalje ved Dansk Varmblods Eliteskue, samt udnævnelsen i 2010 som “Årets bedste 2-års hoppe” i Dansk Varmblod.