Step by step - sådan foregår inseminering på Blue Hors
Herunder giver vi dig alt den information du har brug for, hvis du ønsker at få din hoppe insemineret på Blue Hors:

Inden I ankommer til Blue Hors:
- Ring til os inden I kommer, så vi står klar til at modtage jer
- Du kan også sende en mail til os, så vi ved, I er på vej
- Oplys meget gerne hvilken hingst du ønsker at bruge. Læs meget mere om alle vores flotte hingste lige her
- Vi står altid klar med avlsrådgivning i forhold til de ønsker du måtte have ud fra afstamning og evt. kåringsbeskrivelser hvis de foreligger
- Kontaktoplysninger på os finder du lige her
Når I er ankommet til Blue Hors:
- Gå ind i stalden og find en medarbejder så hoppen bliver skrevet ind og får en boks. Herefter tager vi os kærligt af den
- Hoppen bliver registret i vores system så vi har alle de data vi har brug for – info om hoppen, ejeren og den ønskede hingst, som hoppen skal insemineres med
Insemineringsprocessen på Blue Hors:
- Det er helt op til dig, hvordan du gerne vil gøre det, om du kommer med hoppen hver gang vi skal have dyrlæge til den, om du lader hoppen blive til den er færdiginsemineret, og derefter tager den med hjem, eller om du lader den stå hos os til den er drægtighed-scannet
- Hvis du vælger at lade din hoppe opstalde her på Blue Hors kan vi tilbyde store, lyse bokse samt rigtig god forplejning. Din hoppe kommer på fold hver dag, får sol og får strækket benene
- Fordele ved at lade din hoppe blive hos os er, at vi kan følge hendes brunst, vi prøver bl.a. af med teaser hingst 4 gange om ugen
- Vælger du at tage din hoppe med hjem tager du kontakt til os så snart hun er i brunst, og så finder vi sammen ud af, hvornår du skal komme. Synes du det er lidt svært at se hvornår hun er i brunst kommer du her, og så tjekker vi hende sammen med dyrlægen for at se, hvor hun er henne i cyklus. Er hun midt i mellem kan vi hjælpe hende lidt på vej
- Når vi mener det er tid til inseminering er proceduren hos os sådan, at din hoppe bliver scannet, og så skal vi gerne ramme så tæt på ægløsning som muligt inden vi inseminerer
- Når vi har insemineret hoppen følger vi hende hver 2. dag for at se hvornår hun har haft ægløsning, og når vi er sikre på det, så prøver vi at drægtighed-scanne 14-16 dage efter
Vi er med hele vejen, på den ene eller den anden måde, og kan garantere både dig og din hoppe en god og tryg oplevelse
Overblik over økonomien
- Opstaldning pr. dag: 125,- + moms
- Insemineringspakke* (frisk sæd): 1000,- + moms (Engangsbeløb)
- Insemineringspakke* (frost sæd): 3000,- + moms (Engangsbeløb)
- Drægtighedsscanning**: 600,- + moms (Engangsbeløb – hvis drægtig) – Uden beregning hvis IKKE drægtig
- Bedækningsattest*: 380,- + moms (engangsbeløb). Ved skift af hingst forfalder en ny bedækningsattest
*Betales sammen med 1. rate. Beløbet gælder hele sæsonen uanset antal insemineringer
– gælder IKKE hormon eller medicinsk behandling
**Betales KUN hvis hoppen er drægtig. Beløbet gælder hele sæsonen uanset antal scanninger