Blue Hors avlshingste - hingste i verdensklasse

Via vores avlshingste bestræber vi os på at fremme avlen af rideheste, og vi betjener med succes hopper i både ind- og udland. Vores ryttere deltager ved stævner nationalt såvel som internationalt, og hingste fra Blue Hors har vundet adskillige Danmarksmesterskaber i dressur samt deltaget ved Europamesterskaber, Verdensmesterskaber og Olympiske Lege.

SÆDBESTILLING KLIK HER

SÆDTRANSPORT KLIK HER

BEDÆKNINGSBETINGELSER KLIK HER

AVLSRÅDGIVNING KLIK HER

Dressurhingste - avlshingste med format

  • Hos Blue Hors bestræber vi os på, via vores avlshingste, at fremme avlen af rideheste, og vi betjener med succes hopper i både ind- og udland med køle og frostsæd. Blue Hors er drevet af en kæmpe passion for dressursport og avl, og bygger på værdier om hestevelfærd og etik. Alt hvad vi gør, udspringer af vores engagement i og ambitioner for dressursportens og –avlens udvikling.
  • Med mere end 30 års erfaring i branchen kan du hos Blue Hors trygt regne med en personlig og kompetent avlsrådgiving når det gælder hingstevalg, køb af hest eller valg af Blue Hors CARE produkter.
  • For hver enkelt af vores Blue Hors hingste kan du finde både stamtavle, egen præstation, præstationsafstamning, afkom samt information om hvordan hver hingst avler.
  • Vores udgangspunkt er 300ha jord i det naturskønne Randbøl ved Vejle. Blue Hors rummer i dag et af Europas førende og mest moderne centre for avl og ridesport, ligesom Blue Hors også er adresse for en EU-certificeret hingstestation, stutteri, salgsstald, uddannelses- og eventcenter, samt et landbrug med egen forsyning af wraphø. Endvidere har vi brugt vores passion og viden om hestenes velbefindende til lanceringen og brug af produkterne fra Blue Hors CARE – en komplet og funktionel serie af pleje- og tilskudsprodukter.
  • Passionen er stadig som fra begyndelsen – det handler om at styrke dansk dressursport og –avl til et højt internationalt niveau.

Hingste på verdensranglisten

  • Vi har avlshingste som er flot placeret på FEI verdensranglisten for dressurhingste, blandt andre Blue Hors Don OlymbrioBlue Hors Zack fra 2004 er i den absolutte verdenselite i både avl og sport. Et stjerneskud på den internationale dressurscene er Blue Hors St. Schufro, hvis morfar vi også kan prale af, nemlig vores nu afdøde Blue Hors Don Schufro, – en legende i avl og sport, som hele 10 gange er blevet nr. 1 i det tyske dressurindeks for avlshingste. Don Schufro er kåret i de fleste europæiske avlsforbund og startede sin avlskarriere hos Paul Schockemöhle, hvor han bedækkede én sæson som 3-års, inden han blev erhvervet af Blue Hors. Han har været en internationalt eftertragtet avlshingst igennem hele sin karriere og har haft særdeles positiv indflydelse i avlen i Danmark, Tyskland og Sverige, hvor han har status af elitehingst. Sportsligt har Don Schufro indfriet alle forventninger. Han har vundet World Cup-kvalifikationer og har over 30 sejre og mange placeringer i Grand Prix til de største dressurstævner i blandt andre Aachen, Bremen, Wiesbaden, Lingen, Neumünster og Nörthen Hardenberg. Højdepunktet med Don Schufro kom i 2008, hvor han blev danmarksmester i dressur og spillede en afgørende rolle for det danske OL-bronzehold i Hong Kong.
  • Vi er ikke alene førende i Danmark inden for avl af dressurheste, vores resultater rækker også langt ud over landets grænser og rundtomkring til kåringer i Europa. Her møder man ofte hingsteaspiranter med Blue Hors fædre.
    – I denne artikel giver vi jer et lille overblik over nogle af disse hingsteafkom; hvad de er kåret til og hvor kåringen er foregået
  • Vores fantastiske ryttere på Blue Hors deltager ved stævner nationalt såvel som internationalt på Blue Hors afkom, såvel som hingstene, og vores avlshingste har gennem tiden vundet adskillige danmarksmesterskaber i dressur samt deltaget ved europamesterskaber, verdensmesterskaber og de olympiske lege.
    – Vi fortæller løbende meget mere om hoppe-, hingste- og følkåringer, deltagelse ved stævner, avl og meget mere under nyheder/emner