Blue Hors

Farrell

Producent af type, bevægelse og ridelighed

  • Vinder af Intermediare I med 77%
  • Vinder af CDI Prix St. Georges i Le Mans med 72,794%
  • Far til Årets Hoppe 2018 i Dansk Varmblod
  • Far til 14 kårede sønner og flere præmiehingste
  • Datteren Fascination solgt for €110.000 som dyreste hest ved Oldenburg Special Edition Auktion
  • De kårede sønner, Federer og For Real, solgt for €110.000 og €250.000 på Hannoveraner- og Westfalenauktion
Født
2011
Farve
Brun
Højde
170
Avler
Hans-Heinrich Plate
Opstaldning
Blue Hors
Tilgængelighed
Kølesæd
WFFS
Negativ
  • 1. rate4,000.00  ex. moms
  • 2. rate6,000.00  ex. moms
Bestil sæd
Fuerstenball
Desert Rose
Fuerst Heinrich
Maradonna
Dacaprio
Warina
Florestan I
Dawina
Donnerhall
Marella
Davignon I
Carry
Wolkenstein Ii
Argentina
Se mere ved Horsetelex
  • Farrell blev indkøbt som præmiehingst ved kåringen i hannoveranerforbundet i 2013 og blev efterfølgende kåret som præmiehingst i Dansk Varmblod i 2014. Efter bedækningssæsonen brækkede han desværre et griffelben og var dermed forhindret i at aflægge 35-dages test, hvilket medførte, at han ikke kunne få fornyet sin bedækningstilladelse for 2015. Efter en skadespause kom han succesfuldt tilbage og aflagde som 4-års 35-dages testen i efteråret 2015 med 856,5 point og opnåede bl.a. 9 for trav og 9,5 i ridelighed.
  • Som 6-års opnåede Farrell intet mindre end 9,04 i kvalifikationen til DRF’s dressurchampionat med Allan Grøn i sadlen.”Han er virkelig god i hovedet, meget lige til og enorm sød og blid. Han er meget lærenem og stresser ikke over nye øvelser”
    –  Nanna Skodborg Merrald
  • Sportschef Ulrik Sørensen roser hingsten for sin store ridelighed og mega udstråling; “Ham tror vi på i sporten!” Og det udsagn blev bevist, da Nanna og Farrell havde deres internationale stævnedebut ved World Cup Vilhelmsborg 2020, hvor det blev til to topplaceringer i Prix St. Georges og Intermediare I. Det blev bl.a. til en imponerende tredjeplads med 74,5 % i Prix St. Georges, ligesom de få uger inden havde vundet Intermediare I med vilde 77 % til landsstævne i Solrød. Med det, kan Nanna kun fortsætte med roserne om Farrell:
    Han jo klassens flotte fyr, som godt ved, at han er lækker og gerne vil vise det. Derfor gør han også gerne opmærksom på sig selv.
  • Faderen Fürstenball har gjort kometkarriere og nedarver sin type og ridelighed til sit afkom. Morfaderen Dacaprio er garant for særdeles flotte og ridelige dressurheste. Dacaprios datter FBW Dejavu, redet af Nadine Plaster, Tyskland, vandt det tyske bundeschampionat i 2004, vandt bronzemedalje ved UVM i 2005 og blev nr. 4 i 2006. Wolkenstein II er en af de bedste Weltmeyer-sønner gennem tiderne og er far til over 40 kårede hingste og mere end 70 statspræmiehopper. Wolkenstein II vandt selv bundeschampionatet i 1993.
  • Ud af Farrells hoppestamme kommer de kårede hingste WandervogelDerano og vores tidligere hingst Blue Hors Future Cup. Ligeledes stammer verdensmesteren for 5-års dressurheste 2013, Scara Boa, samt de internationale dressurheste Winyamaro og Tric Trac fra samme familie.
  • Blue Hors Farrell er rigtig god til at tilføre sine afkom udstråling, et korrekt eksteriør i et moderne snit, smidige og rummelige bevægelser med sving og takt, og i særdeleshed et fremragende temperament og stor ridelighed.– Måske er guldmedaljehoppen Grevens Fakina i virkeligheden en god indikation på, hvilke hopper han passer til f.eks. hollandsk blod med hurtighed og tænding, fortæller avlsleder Martin Klavsen.
  • Afstamningsmæssigt indeholder Farrell allerede tre gange Donnerhall-blod og er derfor et godt match til hopper af andre linjer, som f.eks. hollandsk afstamning. Flere af hans bedste afkom er trukket på hopper efter Blue Hors Zack og Blue Hors Don Olymbrio.– Farrell har slået stærkt igennem med type og ridbarhed i sin første følårgang, der var af sensationel kvalitet, fortæller avlsleder Martin Klavsen.
  • På grund af et brækket griffelben er der to år mellem Farrells første og anden følårgang, og han har således ingen afkom af årgang 2016. Allerede med første følårgang i 2015 slog Farrell stærkt igennem med type og bevægelser, og de ældste afkom bekræfter nu, at også rideligheden er slået stærkt igennem. Farrell stillede i efteråret 2017 sin første årgang af fem sønner til hingstekåring i HannoverOldenburg og Westfalen, hvor alle blev kåret, og han fik også en søn af første årgang kåret i Dansk Varmblod. Succesen fortsætter med anden årgang, hvor den første søn er kåret i Hannover.
  • Farrell havde ligeledes fået fem 2-års hopper udtaget til finalen ved Dansk Varmblods Eliteskue på Vilhelmsborg, hvor de fem hopper fremstod utrolig ensartede af type og gjorde sig positivt bemærket på alle måder.
  • I 2018 markerede Farrell, at han kan blive en avlshingst, der kommer til at levere afkom, som kommer til at præge fremtiden i både sport og avl. Ved Blue Hors Dressurchampionat var hele 6 ud af 8 finaledeltagere i 3-års klassen efter Farrell, og de besatte i finalen både 1. og 2. pladsen.
  • Succesen blev toppet med den formidable hoppe Grevens Fakina, der blev tildelt opdrættermedalje i guld og udnævnt til Årets Hoppe 2018 ved Dansk Varmblods Eliteskue, hvor yderligere tre Farrell-døtre blev tildelt opdrættermedalje.– Farrell har slået stærkt igennem med type og ridbarhed i sin første følårgang, der var af sensationel kvalitet, fortæller avlsleder Martin Klavsen.