Event

DRF's Unghestechampionat

På torsdag den 13/10 slår vi dørene op til PAVO og Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste

Championatet har til mål at finde årets bedste 4-, 5-, 6-, og 7-års hest i dressur samt årets bedste 4-, 5- og 6-års hest i springning.

I løbet af året har Dansk Ride Forbund afholdt kvalifikationsstævner for ungheste i både dressur og spring, og udendørs sæsonen sluttes af med dette indendørs finalestævne, som afvikles her på Blue Hors.

Kom og oplev dette helt unikke stævne hvor morgendagens stjerner – både heste og ryttere – konkurrerer over flere dage.

OBS!! Ændringer i tidsplanen for søndag

Ændringer i programmet – vi starter kl. 8:00 og ikke som først annonceret kl. 9:00

Se link:
PAVO og Dansk Ride Forbunds Championat for Ungheste i dressur og springning 2022 på Blue Hors (equipe.com)

RYTTER INFORMATION

Kære ryttere – velkommen til finalerne i PAVO og Dansk Ride Forbunds Unghestechampionat. Vi glæder os til at byde jer velkommen til fire spændende stævnedage. Nedenfor finder I nyttig information om praktiske forhold ved stævnet.

ADRESSE
Blue Hors ApS, Tørskindvej 70, 7183 Randbøl

ANKOMST
Ankomst kan ske fra onsdag den 12. oktober 2022 kl. 08.00.
Følg venligst parkeringsvagternes anvisninger.

ANSVAR
Blue Hors ApS påtager sig intet ansvar for uheld, skader eller tyveri i forbindelse med stævnet eller på ud- og hjemrejse, hverken for heste, personer eller ejendele.

BANETRÆNING
Se Equipe med tiderne for banetræning under stævnet.

BETALING
Der tages kun mobilepay og kreditkort.

DOTERINGER
Alle doteringer overføres via bankoverførsel senest 1 uge efter stævnets afholdelse.
Oplys kontonummer i sekretariatet inden stævnets afslutning.

HUNDE
Hunde er velkomne på udendørsarealerne, men skal altid være i snor.
Hunde har ingen adgang i hallerne.

HØ/WRAP
Hø og wrap fra HH Haylage kan købes under stævnet til 110 kr. pr stk.
Kupon købes i sekretariatet og udlevering sker ved staldene i et bestemt tidsrum.

INFO
Tidsplan, startlister og resultater samt alle praktiske informationer kan ses på Equipe.

KONTAKT
Sekretariat:
• Dressur: Lene Mikkelsen – telefon: 2283 3977, mail: lene-mikkelsen@live.dk
• Springning: Dinna Joensen – telefon: 5072 5277, mail: dinnalund@hotmail.com

Staldmanager:
• Pernille Kristensen – telefon: 4178 4648, mail: staldvagt@outlook.dk

Dyrlægevagt:
•  Ansager Hestehospital – telefon: 7087 9551

Stævnesmed:
• Dressur: Asbjørn – telefon: 2137 6557
• Springning: Lars – telefon: 3023 1955

MAD OG DRIKKE
Lucullus Mad & Vin ApS vil under hele stævnet sælge god og varieret mad til fornuftige priser i glassalen og staldcaféen.

OPSTALDNING
De deltagende heste skal være opstaldet på stævnepladsen under hele finalestævnet og må ikke fjernes fra pladsen, så længe de deltager i konkurrencen.

Alle bokse er spåne-bokse, medmindre man skriftligt har bestilt halm. Specielle ønsker til opstaldning (fx hingst) bedes sendt til stævnesekretariat:
• Dressur: lene-mikkelsen@live.dk
• Springning: dinnalund@hotmail.com

Husk vand/foderkrybber, hvis du har bestilt en teltboks (standard) eller stævneboks (tilvælg). Fastboks (tilvælg) er udstyret med foderkrybber og vandkopper. Det er muligt at købe spåner i sekretariatet. Skriv dit telefonnummer tydeligt på boksskiltet, så vi kan komme i kontakt med dig hvis nødvendigt.

OPVARMNING OG TRÆNING
Se oversigtskort for faciliteterne. Ingen træning på opvarmningsbanerne under konkurrencerne. Longering er kun tilladt på longeringsbanerne. Mulighed for træning efter nærmere aftale med stævnesekretariat og stævnets TD.

PAPIRER
Vaccination, ID, rytterlicens samt klubmedlemskab skal kunne forevises på forlangende.

PRÆMIEOVERRÆKKELSER
Kvalifikationsklasser
• Dressur: Alle placerede til fods (også b-finaler)
• Springning: Alle placerede til hest

Finaleklasser
• Alle placerede til hest
• Ejer og avler af top-3-heste deltager i præmieoverrækkelsen under præsentationen
(kun i finaleklassen)

Heste placeret fra nr. 4 og ned rider en runde med sidst-placeret først. Top-3 præsenteres samlet. Har en rytter flere heste til præmieoverrækkelsen, præsenteres den bedst placerede hest under rytter. Har rytteren ikke mulighed for at ride alle placerede heste til præmieoverrækkelsen, må de øvrige heste gerne præsenteres ved hånd.

REGLEMENT
Hvor intet andet er anført, er PAVO og Dansk Ride Forbunds Championat for ungheste bestemmelser dressur 2022 gældende og DRF’s reglement med seneste rettelser gældende.

SEKRETARIAT
Vil være åbent 1 time før dagens første start og en ½ time efter dagens sidste start.
Henvendelser vedr. dressur til Lene Mikkelsen (telefon: 2283 3977, mail: lene-mikkelsen@live.dk). Springning til Dinna Joensen (telefon: 5072 5277, mail: dinnalund@hotmail.com).

STÆVNENUMMER
Hesten skal bære synligt stævnenummer, når stalden forlades.

Vi ønsker jer et rigtigt godt ophold på Blue Hors samt nogle succesfulde stævnedage!

KLIK HER for oversigtskort!

Tak til vores sponsorer

OBS!!

Billetter til Championatsfinalerne kan KUN købes i døren.

Bemærk: Det er også muligt at besøge os torsdag og fredag. Det er GRATIS og du behøver ingen billet.

Pavo & Dansk Ride Forbunds championater for ungheste har til mål at finde årets bedste 4-, 5-, 6-, og 7-års hest indenfor spring og dressur.
Championaterne for ungheste er hvert år et yderst populært tilløbsstykke blandt ryttere, avlere og publikummer landet over.
Sidste år blev finalerne som bekendt desværre aflyst, men i år er de tilbage i deres kendte rammer på Blue Hors. Vær derfor sikker på at anskaffe en siddeplads til efterårets finaler ved at købe din billet allerede nu på: NEMBILLET.DK – det koster kun et billetgebyr ekstra.
På dagene sælger vi i døren adgangsbilletter til hallen for samme billetpris (dog uden billetgebyr) som ved onlinekøb.
NB: Der kan ikke købes siddeplads i hallen ved billetsalget i døren.
Link til billetkøb: https://nembillet.dk/search/text/blue%20hors

𝗨𝗻𝗴𝗵𝗲𝘀𝘁𝗲𝗻𝗲 𝘀𝗽𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗼𝗺 𝘁𝗿𝗲 𝗺𝗲𝘀𝘁𝗲𝗿𝘀𝗸𝗮𝗯𝗲𝗿𝘀𝘁𝗶𝘁𝗹𝗲𝗿
I springning er championaterne udskrevet for 4-, 5-, og 6-års heste, og der kåres en vinder for hver årgang.
Startberettiget i finalestævnet er de 40 bedste 4-års, 40 bedste 5-års og 25 bedste 6-års heste fra kvalifikationsstævnerne samt lige placerede.
Ved finalestævnet vil championaterne forløber over en første og anden kvalifikation samt en finale. For de 4-årige heste er niveauet 100 cm, mens de 5-årige skal springe 120 cm og de 6-årige 130 cm.

𝗗𝗿𝗲𝘀𝘀𝘂𝗿𝗵𝗲𝘀𝘁𝗲 𝗮𝗳 𝗳𝗶𝗿𝗲 å𝗿𝗴𝗮𝗻𝗴𝗲
Championaterne i dressur er udskrevet for 4-, 5-, 6-, og 7-års heste.
Fra kvalifikationerne og mellemrunden udtages til til finalestævnet:
– De 40 bedste 4 års, der inkluderer nr. 1. og 2. ved hver af de 6 kvalifikationsstævner samt de 28 bedst placerede fra mellemrunden.
– De 24 bedste 5-års, der inkluderer vinderen fra hver af de 6 kvalifikationsstævner samt de 18 bedst placerede fra mellemrunden.
– De 24 bedste 6-års, der inkluderer vinderen fra hver af de 6 kvalifikationsstævner samt de 18 bedst placerede fra mellemrunden.
– De 14 bedste 7-års heste, der tæller vinderen fra hver af de 6 kvalifikationsstævner samt de 8 bedst placerede fra mellemrunden.
Ved finalestævnet afvikles en kvalifikationsklasse (her rides FEIs indledende program for aldersgruppen), en trøstefinale (her rides FEIs finaleprogram for aldersgruppen) og selve finaleklassen her rides FEIs finaleprogram for aldersgruppen).

Tak til vores Ærespræmiegivere