Tre gange Zack-afkom i toppen af fredagens Intermediare II!

I skøn formiddagssolskin udspillede fredagens Intermediare II sig på udsigtsbanen på Blue Hors ved årets Sommerfestival. Her var tre Zack-sønner til start, - tre sønner, der alle placerede sig i toppen af feltet (VIDEO)
Tre gange Zack-afkom i toppen af fredagens Intermediare II!

Blue Hors Zatchmo & Nanna Skodborg Merrald

De tre Blue Hors Zack-sønner placerede sig således, at klassens sidste ekvipage; Blue Hors Zatchmo og Nanna Skodborg Merrald, lagde sig i spidsen af feltet som nummer 1 med flotte 73.290% og gennemgående dommerenighed om ekvipagens placering som nummer 1! Dagens klasse var deres debut sammen, da Nanna og Zatchmo er et ganske nyt bekendtskab, – men de er uden tvivl et særdeles spændende bekendtskab af slagsen som vi glæder os til at se udfolde sig yderligere!

Klassens nummer 2 blev Carina Cassøe KrüthHeiline’s Zackton. Zackton, der er en imponerende Zack-søn af masser af format, fik flotte 70.833% efter et flot program, der pointmæssigt lagde sig spændende tæt på klassens nummer 3; Nanna og Zirrus’!

Nanna Merrald debuterede endnu en Zack-søn ved dagens Intermediare II, nemlig den unge Blue Hors Zirrus! Med starttid klokken 09:25 i starten af klassens forløb, red Nanna og Zirrus et flot program fuld af highlights til den flotte procent på 70.570%! Der indsneg sig enkelte fejl, men der er ingen tvivl at så om ekvipagens kvalitet og spændende fremtid i Grand Prix dressur! Dagens ridt rakte til en flot placering som nummer 3 i feltet for Nanna og Zirrus!

 

Klassens vinder: Blue Hors Zatchmo & Nanna Skodborg Merrald

Klassens nummer 2: Carina Cassøe Krüth & Heiline’s Zackton

Klassens nummer 3: Blue Hors Zirrus & Nanna Skodborg Merrald