First Choice og Cristian Tudela Ruiz med flotte placeringer i høj dressur ved årets Sommerfestival

Også Blue Hors First Choice og Cristian Tudela Ruiz har haft en god Sommerfestival, hvor de har præsenteret sig selv med imponerende kvalitet og flotte resultater! (VIDEO)

First Choice og Cristian Tudela Ruiz med flotte placeringer i høj dressur ved årets Sommerfestival

Blue Hors First Choice & Cristian Tudela Ruiz

Blue Hors First Choice & Cristian Tudela Ruiz flot med fremme i lørdagens Prix St. George

Sidst på eftermiddagen og henover aftenen om lørdagen var Cristian Tudela Ruiz og salgshesten Blue Hors First Choice til start i Prix St. George ved landsstævnet i dressur ved Blue Hors Sommerfestival 2021.

Blue Hors First Choice, der er efter Jazz og med Negro til morfar og opdrættet af Chr. de Feyter Seydlitz, viste flotte takter med adskillige 8-taller i både de samlede- og de frie øvelser og i sin gangartsbedømmelse.

Cristian Tudela Ruiz og Blue Hors First Choice i Prix St. George

Ekvipagen klarede sig flot og overbevisende igennem Prix St. George-programmet og endte på 2. pladsen med 72.851% lige i hælene af klassens nummer 1, der blev Atterupgaard-rytteren Selina Solberg Vittinghus på Atterupgaards Delorean (73.684%).

Se alle resultater fra lørdagens Prix St. George HER

Blue Hors First Choice & Cristian Tudela Ruiz: 3'er i søndagens Intermediare I

Søndag var ekvipagen endnu engang i ilden. Her blev Cristian Tudela Ruiz nummer treBlue Hors First Choice i en spændende Intermediare I, der havde flere topryttere på startlisten. Ekvipagen Cristian og First Choice red her, trods en fejlridning i galopprogrammet, til flotte 71.140% på en søndagsoverskyet udsigtsbane. Cristian og First Choice fremviste altså endnu engang høj kvalitetsdressur med flere 8-taller og bl.a. 9 i programmets afslutning!

Blue Hors First Choice & Cristian Tudela Ruiz i Intermediare I

Klassen blev vundet af Blue Hors Talentrytter Anders Sjoebeck Hoeck på Blue Hors Zwobber (e. Blue Hors Zack), – og du kan læse mere om denne klasses forløb HER

Er du på udkig efter en Grand Prix hest, som vil blive lagt mærke til på stævnebanerne så er den smukke, kulsorte First Choice et oplagt valg ➡