Blue Hors Zack-afkom på første-, anden-, og trejdepladsen ved Holstenerforbundets rideprøve for 4 års heste!

Det tyske Holstenerforbund har i den foregående weekend netop afholdt Holsteiner Pferdetagen, der er en forlænget weekend fuld af konkurrencer, unghesteklasser og kåringer for de holstenerregistrerede afkom. Her har flere afkom efter Blue Hors Zack været på pletten og scoret flotte karakterer og placeringer!

Blue Hors Zack-afkom på første-, anden-, og trejdepladsen ved Holstenerforbundets rideprøve for 4 års heste!

Zoolaboo Foto: Holsteiner Verband

Rideprøven, der også fungerede som kvalifikationsklasse til Holstenerforbundets Bundes Championat; Holsteiner Future Cup 2021, samt Preis von Sonja und Nina Ellerbrock, blev afviklet under weekendens flotte solskinsvejr og med masser af Zack-islæt.

Zoolaboo efter Blue Hors Zack/Lorentin I, der er avlet af Peter Blohm, samt ejet og redet af Markus von Holdt, vandt det tyske Holstenerforbunds rideprøve for firårige heste med en samlet karakter på 8,1. Zoolaboo fik ved prøven de overbevisende enkeltkarakterer pålydende: 9 for trav, 8 for galop, 8,5 for skridt, 7 for uddannelse samt 8 for eksteriør!

På andenpladsen kom endnu et Blue Hors Zack-afkom, nemlig; Kaviera. Kavieras morfar er Aljano, og hoppen, der er avlet af Nina og Sonja Ellerbrock, blev fremvist af Dr. Christina Schmitz-Morkramer, med hvem hun red den samlede score på 8,0 ind. Ekvipagen øvrige karakterer lød: 8,5 for trav, 8,5 for galop, 7,5 for skridt, 7,5 for uddannelse og 8 for eksteriør.

Kalahari 32, der også er efter Blue Hors Zack og som har Catoo til morfar, kom med Kimberly-Elisabeht Kühl ind på rideprøvens tredjeplads. Kalahari 32, der er ejet og avlet af Elisabet Wiemann, fik karakterne: 7,5 for trav, 8 for galop, 7,5 for skridt, 8 for uddannelse, 8 for eksteriør og den samlede score på 7,8.

Derudover kan det også nævnes, at Holstenerforbundet i samme ombæring har haft afholdt hoppekåring, hvor der også deltog et afkom efter Blue Hors Zack, der lagde sig i toppen af feltet.

I kåringens dressurbetonede felt blev hoppen Lucille efter Blue Hors Zack/Colman nemlig udnævnt til Reservesieger. Lucille, der er avlet af Michael Eitel, Freihung-Thansüss, har derved kvalificeret sig til en titel som præmiehoppe i Holstenerforbundet.

Vi ønsker alle avlere, ryttere og hesteejere et stort tillykke!